|

Ny forskning viser god prognose for hjertestopoverlevere:  Mange overlever hjertestop

Hvis man overlever de første 30 dage efter et hjertestop uden for hospital, er der stor sandsynlighed for, at man også er i live ét år efter hjertestoppet. Det viser nye tal fra Dansk Hjertestopregister, som er udarbejdet af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), der for første gang sætter fokus på 1-års overlevelsen. Samtidig viser de nye tal, at overlevelsen efter hjertestop i Danmark er stabil høj sammenlignet med andre lande

Hvis man overlever de første 30 dage efter et hjertestop uden for hospital, er der stor sandsynlighed for, at man også er i live ét år efter hjertestoppet. Det viser nye tal fra Dansk Hjertestopregister, som er udarbejdet af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), der for første gang sætter fokus på 1-års overlevelsen. Samtidig viser de nye tal, at overlevelsen efter hjertestop i Danmark er stabil høj sammenlignet med andre lande

Af de 699 personer, som i 2022 overlevede de første 30 dage efter et hjertestop uden for hospital i Danmark, var 633 – og dermed størstedelen af dem – stadig i live ét år efter.
 
– Hidtil har vi opgjort overlevelsen 30 dage efter hjertestoppet, så det er meget glædeligt, at vi nu kan se, at langt de fleste hjertestopoverlevere også på længere sigt har gode chancer for at overleve. Det indikerer, at den behandling, som hjertestoppatienter modtager i den første tid, er effektiv, og den positive prognose kan være med til at hjælpe hjertestoppatienten og de pårørende igennem den første svære tid efter hjertestoppet. Vi ser derfor frem til at følge udviklingen i de kommende år og blive klogere på langtidsoverlevelsen med en endnu længere tidshorisont, fortæller Mathias Hindborg, læge og forsker ved Nordsjællands Hospital Hillerød og én af forskerne bag de nye tal.
 
Behov for nytænkning og mere forskning
I Danmark har vi siden 2003 oplevet en firedobling i overlevelsen efter hjertestop uden for hospital. I 2023 overlevede 14,4 pct. af hjertestoppatienterne et hjertestop, men i løbet af de seneste år er overlevelsen stagneret. Forskere tror på, at der fortsat er potentiale for at øge overlevelsen, men det kræver nytænkning og fokus på forskning.
 
– Overlevelsen efter hjertestop i Danmark er rigtig høj, når man sammenligner os med andre lande. Vi tror dog på, at man fortsat kan øge overlevelsen ved at optimere hele overlevelseskæden – lige fra hurtig og korrekt erkendelse af hjertestop under 1-1-2 opkaldet til optimeret rehabilitering af hjertestopoverlevere. Vi er også nødt til at se på forskellige løsningsmodeller afhængig af geografien. Er der fx behov for at udvikle særlige indsatser i tyndt befolkede områder, hvor den professionelle hjælp kan være længere undervejs?, siger Fredrik Folke, professor ved Københavns Universitet, forskningsleder i Region Hovedstadens Akutberedskab og overlæge i kardiologi på Herlev Hospital.
 
Dansk Råd for Genoplivning organiserer 23 medlemsorganisationer og arbejder for at forbedre erkendelse, behandling, overlevelse og livskvalitet efter pludseligt uventet hjertestop og stroke. Her ser man også muligheder for at øge overlevelsen efter hjertestop. Men det kræver politisk opbakning til fortsat nytænkning med tilknyttet forskning.
 
– I udlandet er Danmark berømt for den måde, vi gennem de seneste 20 år har firedoblet overlevelsen efter hjertestop. Det har vi gjort ved at optimere alle led i overlevelseskæden gennem både små og store initiativer og i de fleste tilfælde med forskning tilknyttet. Vi har altså fulgt de gode ideer fra både forskere, sundhedsfaglige personer og andre interessenter på området, og så har man med hjælp fra fonde dokumenteret effekten. Vi arbejder fortsat på at nytænke indsatsen for at øge overlevelsen efter hjertestop, men det kræver politisk opbakning og støtte, slutter Stine Strandkjær, sekretariatschef i Dansk Råd for Genoplivning.

De frivilliges indsats gør en forskel
Gennem de seneste år er der opbygget en førstehjælpskultur i Danmark, hvor flere og flere frivillige træder til ved hjertestop gennem TrygFonden Hjerteløber eller andre førstehjælpsordninger. Samtidig stiller flere deres hjertestartere til rådighed for hele lokalsamfundet gennem TrygFondens nationale Hjertestarter-Netværk. Alf Dissing fra Fredensborg i Nordsjælland er én af de første hjertestopoverlevere, der fik hjælp af hjerteløberne tilbage i 2017. Han er dermed et godt eksempel på, at langtidsoverlevelsen for hjertestopoverlevere generelt er god, samt at danskernes hjælp er med til at gøre en forskel, og at livet efter et hjertestop kan være fuld af livskvalitet.


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Af Lone Glarbo, kandidat til Favrskov Byråd for Danmarksdemokraterne ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE:

PRESSEMEDDELELSE:

🌿Stem grønt – og vær sikker på, at din stemme gør en forskel🌿 ... læs mere
Når Liberal Alliance regner baglæns

Når Liberal Alliance regner baglæns

Af borgmester Lars Storgaard (C) ... læs mere
Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Af René Schneider, byrådsmedlem (C), erhvervsordfører i Favrskov Kommune www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Hyggelæsning November er mørk og kold. Kryb under tæppet med en kop kaffe og få varmen af disse tre romaner anbefalet af Favrskov Bibliotekerne. Af Tina Hagstrøm, Hammel Bibliotek Sexet landsby feel-good Roman. Så er der efterårshygge for alle ... læs mere
Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Spørgsmålet er, om politikerne har sovet i timen og udskudt problemet? ... læs mere
Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarks Demokraterne i Favrskov Kommune ... læs mere
Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Butikkerne i Østergade slog dørene op og inviterede i alt 20 byrådskandidater indenfor i varmen til en politisk snak med kunderne og butiksejerne ... læs mere
Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Af Maria Sørensen, kandidat til byrådet, Enhedslisten Favrskov  ... læs mere
Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Vi har netop set hvordan Liberal Alliance brugte fantasi-tal fra CEPOS til at postulere at Favrskov Kommune nemt kan spare 30-60 mio. på administrationen. LA foreslår også at man bygger et atomkraftværk i Studstrup, selvom det vil gøre det dyrere ... læs mere
Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Af René Schneider, byrådsmedlem (C) – Kulturordfører i Favrskov Kommune ... læs mere
Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Der bliver drama i luften – og duften af filterkaffe og kolde håndtryk kommer til at hænge tungt over Favrskov Kommune på valgnatten om bare 10 dage ... læs mere
Loading...