I de seneste uger er vi blevet bombarderet med løfter. Uanset om vi har åbnet avisen, tændt for tv’et eller scrollet gennem sociale medier, har budskabet været det samme: Flere milliarder til nye initiativer, bedre velfærd og store forbedringer for alle.

Det lyder umiddelbart tillokkende. Men bag de flotte overskrifter gemmer der sig en ubehagelig sandhed: Regningen kommer bagefter.

En gammel tommelfingerregel siger, at pengene skal tjenes, før de kan bruges. Det er ikke en ideologisk holdning – det er sund fornuft. Alligevel virker det, som om denne simple logik er blevet sat på pause i valgkampens hede. Her er det nemmere at love end at forklare, hvordan det hele skal finansieres.

For der er ingen magi i økonomi. Når politikerne lover milliarder, er det ikke “systemet”, der betaler. Det er helt konkrete mennesker: dig, din kollega og de virksomheder, der skaber værdierne i samfundet.

Det er virksomhederne – store som små – der hver dag producerer, investerer og skaber arbejdspladser i både by og på land. Det er herfra, skatteindtægterne kommer. Det er herfra, fundamentet for vores velfærd bygges.

Derfor er det også en farlig vej at gå, hvis løsningen på enhver udfordring bliver højere skatter og øgede byrder for erhvervslivet. For uden stærke virksomheder svækkes hele fundamentet. Investeringer udebliver, væksten bremses, og i sidste ende bliver der færre midler til netop den velfærd, som politikerne lover at styrke.

Danmark har brug for udvikling – både økonomisk og samfundsmæssigt. Vi skal kunne investere i fremtiden, i innovation og i konkurrencedygtighed. Men det kræver, at vi passer på det økosystem, der skaber værdierne.

Valgkampen bør derfor ikke kun handle om, hvad vi vil bruge flere penge på. Den bør i lige så høj grad handle om, hvordan vi sikrer, at pengene også bliver tjent.

For uden et stærkt erhvervsliv er der ingen til at betale regningen. Og uden betaling – ingen fremtid.