PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

Lone Glarbo
Når et barn har store udfordringer – så har familien det også
Skærmbillede 2026-02-14 133757
Mænd i Favrskov lever længere
politilogo
112
Spritbilister pågrebet og anholdt
politilogo
Flere indbrud i personbiler i Hadsten
632306362_1344338834378648_2956851828495462958_n
To nye vådområder på vej i Favrskov
DSCN0698
UGENS NATURBILLEDER nr. 158
c5f5c3fb-df15-4c38-9b3b-a6bbc1b2828c
Valgflæsk til folket!
ErikVejeRasmussen-10
Et løfte er et løfte
Lone Glarbo
I de sidste ti år har vi fået 19 procent færre fysiske butikker i Favrskov Kommune. Det er en udvikling, som bekymrer mig
Efterlysning
Efterlysning: Hjælp politiet med at identificere gerningsmand til groft røveri mod buschauffør

Vi samler kræfterne for borgernes skyld

Af Anders G. Christensen (V), regionsrådsformand i Region Midtjylland,
og Ib Lauritsen (V), borgmester i Ikast-Brande Kommune og formand for Kommunekontaktrådet i Region Midtjylland

Når du eller en af dine nærmeste får brug for hjælp fra sundhedsvæsenet, skal det føles trygt, overskueligt og helst foregå så tæt på hjemmet som muligt. Uanset om det er akut hjælp midt om natten, eller støtte og pleje efter et fald.

Derfor styrker Region Midtjylland og regionens 19 kommuner nu samarbejdet om de nære sundhedstilbud.

Fra 1. januar 2027 betyder sundhedsreformen, at regionen får ansvaret for en række opgaver, som i dag ligger i kommunerne. Det gælder blandt andet akutsygepleje døgnet rundt, specialiseret genoptræning samt sundheds- og omsorgspladser.

For dig som borger skal ændringerne ikke betyde utryghed eller dårligere hjælp – tværtimod. Opgaverne skal fortsat løses med høj faglighed og kvalitet, og det sker kun, fordi dygtige medarbejdere i både kommuner og regionen hver dag gør en forskel.

Tættere på og bedre hjælp til flere
Sammen vil vi sikre, at flest muligt får hjælp tæt på eget hjem. Det handler om at skabe gode og stærke sundhedstilbud i hele regionen. Ikke kun på sygehuset, men også i lokalområdet i tæt samspil med de praktiserende læger og kommunerne. Derfor arbejder vi lige nu på at styrke samarbejdet om sundheds- og omsorgspladser, hvor borgerne kan blive indlagt i kortere perioder, når de har brug for det i alle 19 kommuner og sikre døgndækket akutsygepleje.

Det betyder bl.a.:

  • Akut hjælp – også uden for åbningstid

  • Mulighed for pleje og behandling i nærområdet

  • Færre unødige indlæggelser og hurtigere hjælp, når det gælder

Vi skal løfte i flok
Selvom regionen fra 2027 får myndighedsansvaret for flere sundhedsopgaver, kan regionen ikke – og skal ikke – løfte dem alene. Kommunerne har gennem mange år udviklet stærke sundhedstilbud tæt på borgerne, båret af høj faglighed og lokalt kendskab. Den erfaring er afgørende, når vi nu skal samle kræfterne og skabe én samlet indsats på tværs. Det samme er samarbejdet med almen praksis, som er en helt central del af det nære sundhedsvæsen og en vigtig samarbejdspartner for både kommuner og regionen i hverdagen.

Derfor handler det ikke om at tage over, men om at bygge videre, sammen, så vi udnytter de samlede ressourcer bedst muligt til gavn for borgerne.

Derfor forhandler vi i øjeblikket aftaler, der understøtter:

  • Fælles ansvar og kvalitet i opgaveløsningen

  • God koordinering mellem region og kommune

  • Tryghed for både borgere og medarbejdere

Tillid og samarbejde er nøglen
Vi lykkes med at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen, når vi anerkender hinandens kompetencer, styrker tilliden og bøjer os mod hinanden. Det gælder både i dagligdagen og i den politiske ledelse.

Og når borgerne oplever, at hjælpen hænger sammen, fra forebyggelse til behandling og til genoptræning, så skaber det tillid. Tillid til, at det sammenhængende sundhedsvæsen er der, når man har brug for det. Og det gør en forskel.

Det handler om mennesker, ikke kun om struktur
Sundhedsreformen og vores samarbejde handler ikke kun om organisering og ansvar. Det handler først og fremmest om mennesker. Om at sikre, at borgerne oplever ét samlet og trygt sundhedsvæsen, uanset hvem der har ansvaret for den enkelte opgave.

Vi står midt i en vigtig fælles udvikling, og vi har taget de første skridt. Nu gælder det om at fortsætte sammen og samle kræfterne. For borgernes skyld.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Del denne nyhed:

Fik du læst?

cfb99a1c-c0a2-4a79-bfe3-666efef53c76-w_576_h_2000
Sådan vil Region Midtjylland sikre et nært og sammenhængende sundhedsvæsen