|

Ny analyse: ”Skrankepaver” stort problem for danske virksomheder

En ny undersøgelse fra SMVdanmark viser, at hver femte virksomhed har følt sig intimideret i mødet med det offentlige. Hver tredje har oplevet mangelfuld eller vildledende rådgivning. SMVdanmark kræver derfor handling og et opgør med skrankepaveri, mistillid og dårlig sagsbehandlerkultur

(AI-genereret illustration)

Små og mellemstore virksomheder oplever i alt for høj grad at blive mødt med intimidering, mistillid, korte svarfrister og urimelige krav fra det offentlige.

En ny undersøgelse fra SMVdanmark viser, at knap hver tredje virksomhed føler sig dårligt eller uretfærdigt behandlet af myndighederne. Et stort mindretal rapporterer også om intimidering og vildledende rådgivning. 

“Det her handler ikke om enkeltsager eller tvivlsom service. Der er tale om udbredt skrankepaveri, hvor virksomheder på daglig basis bliver talt ned til, mistænkeliggjort og kastet rundt i et ugennemskueligt bureaukrati. Det skriger på handling og på et opgør med en virkelig uhensigtsmæssig kultur,” siger Jakob Brandt, administrerende direktør i SMVdanmark.

Undersøgelsen er baseret på svar fra 1.400 virksomheder og viser blandt andet, at: 

  • 18 % har følt sig talt ned til eller intimideret i mødet med myndighederne. 

  • 32 % har følt sig dårligt eller uretfærdigt behandlet. 

  • 22 % vurderer deres samlede kontakt med det offentlige som dårlig eller meget dårlig. 

  • 29 % har oplevet mangelfuld eller direkte vildledende rådgivning. 

“Når vi taler med virksomhederne, giver mange udtryk for, at der er sket et skred i kulturen i de offentlige myndigheder. Virksomhederne har ikke længere den opfattelse, at myndighederne er til for at yde en service. De oplever, at myndighederne opfatter sig selv som ufejlbarlige og affejer kritik med en henvisning til klageinstanserne,””siger Jakob Brandt. Han siger videre: Vi er jo altså grundlæggende på samme hold. Virksomheder og offentlige myndigheder skal spille hinanden gode, så vi sammen kan gøre kagen større. Det sker heldigvis i de fleste tilfælde, men vores analyse viser alt for mange eksempler på det modsatte, og at kontrol, mistillid og nidkærhed har taget over.” 

Analysen ser ikke på årsagerne til, at så mange virksomheder har negative oplevelser i mødet med det offentlige. Derfor opfordrer SMVdanmark til, at der politisk iværksættes en tilbundsgående undersøgelse af sagsbehandlerkulturen i både kommuner og statslige myndigheder, og til at ledelsen i den offentlige sektor tager ansvar for, at virksomhederne i højere grad mødes med respekt og tillid. 

“En grundig undersøgelse og øget ledelsesfokus kan være et godt sted at starte. Vores analyse dokumenterer, at vi har et problem. Nu må næste skridt være at finde ud af, hvad det er internt i den offentlige sektor, der gør, at servicen opfattes så ringe og så grænseoverskridende. I den forbindelse ser vi meget gerne, at de store fagforbund som DJØF og HK kommer på banen. Vi bør have en fælles interesse i at forbedre mødet mellem sagsbehandler og virksomheder”, siger Jakob Brandt. 

Bonusinfo:

Favrskov Kommune oplevede i 2024 i Dansk Industris årlige undersøgelse af danske kommuners erhvervsvenlighed en tilbagegang i den samlede placering. Gik fra 14. pladsen i 2023 til 30. pladsen i 2024. Det er Favrskovs laveste placering i de 15 år, DI har foretaget undersøgelsen.

Virksomhederne i Favrskov gav bl.a. udtryk for, at tiltrækning og sikring af arbejdskraft er en høj prioritet for dem. Men netop kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft og Jobcentrets samarbejde med virksomhederne er områder, hvor kommunen var gået en del tilbage.


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Af Lone Glarbo, kandidat til Favrskov Byråd for Danmarksdemokraterne ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE:

PRESSEMEDDELELSE:

🌿Stem grønt – og vær sikker på, at din stemme gør en forskel🌿 ... læs mere
Når Liberal Alliance regner baglæns

Når Liberal Alliance regner baglæns

Af borgmester Lars Storgaard (C) ... læs mere
Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Af René Schneider, byrådsmedlem (C), erhvervsordfører i Favrskov Kommune www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Hyggelæsning November er mørk og kold. Kryb under tæppet med en kop kaffe og få varmen af disse tre romaner anbefalet af Favrskov Bibliotekerne. Af Tina Hagstrøm, Hammel Bibliotek Sexet landsby feel-good Roman. Så er der efterårshygge for alle ... læs mere
Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Spørgsmålet er, om politikerne har sovet i timen og udskudt problemet? ... læs mere
Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarks Demokraterne i Favrskov Kommune ... læs mere
Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Butikkerne i Østergade slog dørene op og inviterede i alt 20 byrådskandidater indenfor i varmen til en politisk snak med kunderne og butiksejerne ... læs mere
Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Af Maria Sørensen, kandidat til byrådet, Enhedslisten Favrskov  ... læs mere
Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Vi har netop set hvordan Liberal Alliance brugte fantasi-tal fra CEPOS til at postulere at Favrskov Kommune nemt kan spare 30-60 mio. på administrationen. LA foreslår også at man bygger et atomkraftværk i Studstrup, selvom det vil gøre det dyrere ... læs mere
Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Af René Schneider, byrådsmedlem (C) – Kulturordfører i Favrskov Kommune ... læs mere
Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Der bliver drama i luften – og duften af filterkaffe og kolde håndtryk kommer til at hænge tungt over Favrskov Kommune på valgnatten om bare 10 dage ... læs mere
Loading...