|

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Den kriminelle underverden

Tema: Den kriminelle underverden

Skudepisoder, knivstikkeri og andre blodige opgør trækker overskrifter i medierne, og borgere bliver ufrivilligt vidne til voldsomme handlinger, når ellers fredelige områder omdannes til kampzoner med krig, brutalitet og rå vold på åben gade. Men hvorfor sker det? Hvad kæmper de om? Og hvad kan politi og politikere gøre for at bekæmpe disse handlinger? Alt dette kan du blive klogere på, når den karismatiske rockerekspert Carsten Norton, der har udgivet en række anmelderroste bøger om den kriminelle underverden, gæster Ulstrup Bibliotek den 21. februar kl. 19. Her har jeg fundet 3 værker, der alle giver et unikt indblik i en ellers lukket og hemmeligholdt verden.

Af Ane Rysgaard, Favrskovbibliotekerne

Dokumentarisk bog om Loyal To Familia

Fagbog ”Selv om LTF i dag er forbudt, eksisterer gruppen i bedste velgående, og det er fortsat Shebi, der bestemmer”. Sådan skriver Norton i forordet til denne afslørende bog om banden Loyal To Familia (LTF), der siden dens indtog i Danmark i 2013 har forandret den kriminelle underverden med sin brutalitet. I bogen får vi historien om, hvordan den pakistansk-danske Shuaib ’Shebi’ Khan med sin kynisme gjorde gruppen til den mest frygtindgydende gadebande. Foruden en grundig indføring i Shebis liv, opvækst og kriminelle livsbane får vi portrætteret en lang række andre centrale LTF’ere. Bogen anbefales til læsere, der ønsker en troværdig indføring i LTF’ tilblivelseshistorie, herunder et indblik i, hvordan politi, politikere og kriminelle håndterer gruppen.
Bandekrigerne fra Blågårds Plads. Af Carsten Norton

Prisvindende og unik bog om Bullshit

Fagbog I bedste dokumentariske stil foldes historien om rockergruppen Bullshit ud. Vi hører om det blodige opgør mellem Bullshit og Hells Angels, som udviklede sig til Danmarks første rockerkrig i perioden 1977-1987. Dernæst zoomes ind på taberne: Bullshit. Vi kommer tæt på de piger og drenge, der fandt en ny familie i gruppen, og der stilles skarpt på lederen Makrel, der som 24-årig dræbes for øjnene af sin kæreste Pia: ”Jeg hørte min mand skrige. Eller brøle. Det var jo så uhyggeligt at høre på…”. Bogen, som vandt Cavlingprisen i 2017, tager læseren med dybt ind i privaten og åbner for en verden med druk, stoffer, vold og tanker om håbløshed. Bogen anbefales til alle, der vil blive klogere på gruppen, og som ønsker at forstå, hvorfor nogen vælger volden til.
Bullshit. Fortællingen om en familie. Af Camilla Stockmann & Janus Køster-Rasmussen

 

Med et psykologisk og socialt udgangspunkt

Fagbog  I denne lille fagbog, hvor litteratur og forskning kobles med praksiserfaring, kan du blive klogere på rockere og bandemedlemmer i Danmark. Bogen er skrevet af henholdsvis en psykolog og en socialrådgiver, der begge har arbejdet inden for miljøet; de guider dig sikkert og grundigt igennem spørgsmål som: Hvorfor drages nogle unge mænd af kriminelle og voldsparate rocker- og bandemiljøer? Hvilke regler skal medlemmerne følge for at opnå ære, respekt og broderskab? Og er det muligt at træde ud af miljøet igen? Bogens konklusioner bakkes op af teori, statistik og modeller – og kan anbefales til fagpersoner, pårørende og alle andre, der ønsker en grundig indføring i samt en større forståelse for rocker- og bandemiljøet.
Rockere og bandemedlemmer i Danmark. Af Anja Leavens & Stine Lukowski


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Af Frank Iversen, byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind...

Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind…

Af Lone Glarbo, Kandidat til Regionsrådet, Danmarksdemokraterne (Æ), Spidskandidat til KV 25, 8382 Hinnerup ... læs mere
Specialiserede og trygge bosteder

Specialiserede og trygge bosteder

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarksdemokraterne til regionsrådsvalget i Region Midtjylland 2025, Favrskov  ... læs mere
Budgetaftale på plads i Favrskov

Budgetaftale på plads i Favrskov

Bred enighed om budgetaftale for 2026-29 i Favrskov Kommune. Aftalen indeholder både udvidelser og reduktioner, der rammer bredt i kommunens organisation ... læs mere
Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Af Lone Glarbo, spidskandidat for Danmarksdemokraterne til kommunalvalget i Favrskov 2025 ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 142

UGENS NATURBILLEDER nr. 142

Først på ugen passerede vi efterårsjævndøgn og har dermed sagt farvel til sommeren og velkommen til efteråret. Det betyder også starten på en ny sæson, luften bliver friskere og bladene får glødende farver. 🍁🍂🍁 ... læs mere
Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

To selvstændige specialister er gået sammen om et fælles projekt. Målet er at hjælpe mennesker til at få det bedre til glæde for familier og med værdi for virksomheder. Samarbejdet bygger på en unik kombination af kompetencer ... læs mere
Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Basketballklubben Hadsten Hawks fik den 23. september 10.000 kr. i lokal donation fra LB Foreningen i Region Midtjylland. Midlerne skal bruges til at etablere et børne- og ungeudvalg, hvor klubbens unge medlemmer får praktisk erfaring med demokrati, samarbejde og beslutningstagning ... læs mere
Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Af Michael Jensen Byrådskandidat for Venstre i Favrskov ... læs mere
Loading...