PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

833574810_1142637255096490_1821544204241008899_n
Du kan stadig nå at indstille en til Handicapprisen 2026
2a44a6e8-aac8-4b6e-96ae-6a9e9aae9e6e-w_576_h_2000
16 procent flere i Region Midtjylland fik seniorpræmie for at arbejde videre efter pensionsalderen
DSCN0642
UGENS NATURBILLEDER nr. 188
billede byrådssalen
Mere end blot et tal
1fbb12e4-aaf0-4380-8874-f786aeeb49fc
112
Terrorsigtede drenge skal forblive i fængsel
Markus Spiske
Fra 1. oktober rammes borgerne i Hadsten af et prissmæk på strømmen i aftentimerne
Mine venner
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne
politilogo
112
Spirituspåvirket kvinde påkørte elskab og vejskilt
Favrskov LandboUngdom
Favrskov LandboUngdom kåret som Årets Lokalforening
bro
Broarbejde forsinket

Flere børn i Favrskov undervises uden for folkeskolen

Især i landkommunerne bliver mange børn undervist uden for den almene folkeskole, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

I seks kommuner undervises mere end 40 procent af grundskoleeleverne nu uden for den almene folkeskole. I Favrskov er det ”kun” 17,2 procent, men det tal dækker over, at der er tale om en stigning på 5,8 procentprocent over de seneste 15 år.

Til sammenligning ligger landsgennemsnittet på omkring 26 procent af eleverne, der undervises uden for den almene folkeskole.

Langt de fleste af de elever, der undervises uden for den almene folkeskole, går i private skoler, mens andre bliver undervist i specialklasser eller -skoler. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

”Det er slående, hvor store forskelle der er rundt om i kommunerne. Folkeskolen som lokalt samlingspunkt udfordres, hvis ikke forældre ser det som et attraktivt tilbud for deres børn. Der er derfor behov for at investere i den almene folkeskole i hele landet,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Tidligere AE-analyser viser, at det i høj grad er ressourcestærke forældre, der vælger private skoletilbud frem for folkeskolen.

”For nogle familier opleves kvaliteten af den lokale folkeskole ikke at være tilstrækkelig høj, og så begynder man som forældre måske at søge mod private skoletilbud,” siger Troels Lund Jensen.

Flere forældre vælger folkeskolen fra

Bevægelsen væk fra folkeskolen og til private skoletilbud sker de fleste steder, men med forskellig fart. Landkommunerne har set den klart største stigning. En mindre del af de private skolers fremgang de seneste 15 år skyldes, at der er nedlagt folkeskoler rundt om i landet. Her kan fri- og privatskoler være med til at sikre et lokalt skoletilbud, men størstedelen af elevfremgangen på de private skoler er sket i områder, hvor der også er en folkeskole i nærheden.

”Tendensen er klar. Flere og flere elever bliver undervist andre steder end i den almene folkeskole, der på samme tid er blevet mere udfordret. Det er en negativ spiral, som en kommende investering i folkeskolen forhåbentligt kan vende,” siger Troels Lund Jensen.

Investeringer i folkeskolen kan gøre en forskel

Med regeringsgrundlaget planlægger regeringen allerede fra næste skoleår at investere i de 100 skoler, hvor færrest elever består dansk og matematik. Samtidig vil regeringen styrke de små folkeskoler i landdistrikterne, der kan være truet af lukninger.

”De små folkeskoler i landdistrikterne løfter en vigtig uddannelsespolitisk opgave. Her er der flere elever fra hjem med lave indkomster og kortere uddannelser, og skolen er ofte et lokalt samlingspunkt. Efter hver femte skolenedlæggelse opstår der en friskole. At styrke de små folkeskoler kan dermed både styrke folkeskolen for nogle af de børn, hvor den er allervigtigst, og styrke folkeskolens forankring. En omfattende investering i folkeskolerne rundt om i landet kan være med til at løfte det faglige niveau og måske være med til at flere forældre vælger folkeskolen til,” siger Troels Lund Jensen.

Del denne nyhed:

Fik du læst?

Folkeskole
Skolen går den forkerte vej – og politikerne bør reagere
elever
Hinnerup-elever i førersædet til Lastbilkaravanen
91e230fd-67e0-4ee3-86ed-0f8805023e19
LEDER: Folkeskolens faglige tilbagegang kræver svar
83bcdf8b-4ea5-47b8-bd9c-69dafc5282f5-w_576_h_2000
1684 børn I Favrskov skal på opdagelse i naturen i uge 36