KL fremlægger nu et nyt udspil til, hvad der er brug for, hvis vores land skal være robust til at kunne klare de kriser, der kan ramme vores land. Både nu og i de kommende år.
Ifølge formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, Johannes Lundsfryd Jensen, stiller det alvorlige risikobillede nemlig nye og langt større krav til vores samfunds robusthed og kriseberedskab. ”I kommunerne står vi i frontlinjen, når det handler om at beskytte borgerne i krisesituationer og sikre lokal tryghed, information og stabilitet. Det ansvar tager vi dybt alvorligt, og derfor fremlægger vi nu vores bud på, hvad der skal til for at gøre vores samfund mere robust til at komme godt igennem en alvorlig krise. Både lokalt og som helhed. For hvis vores land først bliver lagt ned af et stort strømnedbrud eller cyberangreb, er det for sent,” siger han.
Fem anbefalinger
I udspillet anbefaler KL konkret, at:
-
Staten udmelder klare scenarier og tidshorisonter til kommunerne for, hvad vi skal være forberedt på
-
Der kommer klare anbefalinger og vejledning omkring kommunernes ansvar for sårbare borgere
-
Der arbejdes videre med anbefalinger og rammer for de øvrige dele, der skal styrke vores samfundssikkerhed og beredskab – herunder bl.a. en plan for krisekommunikation til alle borgere, inddragelse af civilsamfundet og erhvervsliv, miljøkatastrofer, plan for beskyttelsesrum mv.
-
Der gennemføres flere øvelser i og mellem kommuner, regioner, staten og andre relevante aktører
-
Kommunerne tilføres varige midler til at robustgøre det lokale kommunale beredskab – til drift, øvelser og cybersikkerhed
Anbefalingerne handler bl.a. om, hvad der skal til for at beskytte sårbare borgere i en krisesituation. Det gælder fx de 40.000 beboere på plejehjem, de 20.000 borgere på kommunale botilbud og de 22.000 borgere, der er i behandlingsforløb for stofmisbrug. 
”Vores ældre og sårbare medborgere skal kunne være trygge ved, er der er et nødberedskab klar, så de kan få hjælp i en krisesituation. Derfor er det vigtigt, i lyset af situationens alvor, at vi får klare svar og retningslinjer. For det har stor betydning for, hvordan vi skal tilrettelægge vores lokale beredskab, hvilket og hvor meget materiel vi skal købe, hvilke kriseøvelser vi skal lave, og hvilken besked vi skal give borgerne,” påpeger Johannes Lundsfryd Jensen.
Klar ansvarsfordeling og kommunikation
I udspillet peger KL også på behovet for at styrke øvelser af krisescenarier. Det gælder både øvelser i den enkelte kommune, på tværs af kommuner, og på tværs af kommuner, regioner og staten.
Ligeledes anbefaler KL et styrket nationalt samarbejde om beredskabsplanlægningen. Både for at kunne håndtere den aktuelle sikkerhedssituation, men også så kriseberedskabet kan justeres, når og hvis det nationale trussels- og risikobillede ændrer sig.
”Når en alvorlig krise rammer, skal det være fuldstændigt klart, hvem der gør og siger hvad. For selv den mindste uklarhed kan skabe kaos, utryghed og i værste fald livstruende situationer for borgerne. Derfor mener vi, at vi nationalt bør samarbejde om at sikre en helt klar og tydelig ansvarsfordeling mellem de forskellige sektorer. Det gælder ikke mindst i kommunikationen til borgere, institutioner og på tværs af myndigheder.”
