(AI-genereret illustration)
I 2024 var de totale administrationsudgifter ca. 0,2 mio. kr. Indsatsen gik tilnærmelsesvist i nul med et samlet overskud på 207 kr.
Det fremgår af besvarelse af spørgsmål stillet af Per Holm Knudsen i Byrådets spørgetid 26. maj 2026:
”I henvendelse af 17. maj 2026 stillede du nedenstående spørgsmål til besvarelse i
Byrådets spørgetid.
Spørgsmål 1:
Kan byrådet oplyse, hvor mange pensionister der betalte for den profylaktiske selvtræning i regnskabsåret 2024 og i regnskabsåret 2025 samt, hvor store indtægterne
var de to år i relation til administrationsudgifterne. Hvad var der budgetteret med i de
to år?
Svar til spørgsmål 1:
Antal pensionister:
I regnskabsåret 2024 var der 466 pensionister, der betalte for selvtræning. I 2025
steg antallet til 526.
Indtægter:
Indtægterne fra selvtræningsordningen udgjorde 0,233 mio. kr. i 2024 og 0,271 mio.
kr. i 2025. Taksten for deltagelse var 500 kr. pr. år i 2024 og blev justeret til 515 kr.
pr. år i 2025.
Indtægterne i relation til administrationsudgifterne:
I 2024 var de totale administrationsudgifter ca. 0,2 mio. kr. Indsatsen gik tilnærmelsesvist i nul med et samlet overskud på 207 kr.
De totale administrationsudgifter for 2025 er endnu ikke opgjort. De bliver opgjort
ifm. beregningen af selvtræningstaksten for 2027 i det kommende kvartal.
Budgettet i 2024 og 2025
I 2024 var der budgetteret med en udgift på 0,200 mio. kr. og en indtægt på 0,200
mio. kr. ud fra en forventning om, at 400 borgere ville benytte sig af tilbuddet.
I 2025 var der budgetteret med en udgift på 0,207 mio. kr. og en indtægt på 0,225
mio. kr. ud fra en forventning om, at 450 borgere ville benytte sig af tilbuddet.
Spørgsmål 2:
I forbindelse med indførslen af egenbetaling for selvtræning var et af argumenterne,
at byrådet skulle undgå konkurrenceforvridning i forhold til div. fitnessklubber. På
løbesedler fra Favrskov Kommune i bl.a. Inside fremgår det, at kommunen nu tilby#der gratis Mindfulness til alle borgere over 18 år. Mindfulness udbydes normalt som
et privat erhverv. Hvordan hænger kommunens gratis tilbud sammen med ønsket
om at undgå konkurrenceforvridning? Reelt tager kommunens gratis tilbud om Mind#fulness jo brødet ud af munden på de private Mindfulness-udbydere.
Svar til spørgsmål 2:
Kommunens gratis tilbud om Mindfulness til borgere over 18 år er etableret med et
forebyggende formål i henhold til sundhedslovens § 119, stk. 2. På samme måde,
som Favrskov Kommune prioriterer indsatser rettet mod fysisk sundhed, har kom#munen også et klart fokus på mental sundhed og forebyggelse. Tilbuddet er en del
af den kommunale forebyggelsesindsats og retter sig mod borgere, hvor der allerede
er – eller hvor der er risiko for en sundhedsmæssig problematik – fx stress eller
depression.
På det private marked udbydes mindfulness tilbud også til rent velvære. Kommunens
tilbud skal derfor ikke ses som en konkurrent til de private tilbud men som et fore#byggende supplement til de borgere, der har behov for støtte til mental sundhed.
Den flyer, der har været om Mindfulness i sundhedscenteret i foråret, var alene må#lrettet de borgere, der var visiteret til et sundhedsforløb. Det fremgår således, at man
kan tilmelde sig forløbet ved den sundhedsmedarbejder, man er tilknyttet. Det med#gives dog, at flyeren kunne have været tydeligere om, at det alene var for borgere i
målgruppen for et forebyggende sundhedstilbud efter sundhedsloven.”
Venlig hilsen
Ulrich Remien Zickert
Sekretariatschef