PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

Lone Glarbo
72 høringssvar. Omkring 650 underskrifter. Nu skal vi lytte.
49f23971-bf5c-4013-975b-0efcb9388977
Ny CEPOS-analyse: Favrskov Kommune kan årligt spare mellem 69 og 83 mio. kr.
Samsø
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne
e861be60-8455-4832-9b5b-276f0ef4feba
Er det en fest uden vært?
politilogo
112
To mænd anholdt efter tyveri fra genbrugsstation
Pingvin og redaktør på tur
Så bli’r det ikk’ meget bedre…
DSCN3723
UGENS NATURBILLEDER nr. 178
Lektioner
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne
politilogo
Spritbilist anholdt og færdselsuheld på motorvej
742a0698-466b-40e3-b042-4007374285b5-w_576_h_2000
Hammel Gymnastik Forening modtager flot støtte fra energiselskabet OK

Hadsten Børnehave har hele tre fødselsdatoer

Foto: Villaen fra 1907 var til salg som dødsbo i vinteren 1965-66. Kort efter endte den som børnehave.

Af Sven Erik Ginge, jour. emer.

Når Hadsten Børnehave til september fejrer sin 60 års fødselsdag, så har institutionen faktisk haft hele tre datoer fra 1966, man kan kalde den rigtige startdato. Den selvejende institution blev stiftet 17. januar, de første børn ankom 19. september, og børnehaven blev faktisk først indviet 26. november.

Den nuværende ledelse har besluttet, at 19. september – datoen da de første børn kom til pasning – er den rigtige dato. Men inden da var der gået vanskelige år uden en børnehave i Hadsten, som i 1966 havde knap 3000 indbyggere. Og flere og flere kvinder som kom ud på arbejdsmarkedet.

I årene før 1966 var der forskellige små private legestuer, først på Vinterslev skole, siden på skolen i Nr. Galten. Men i takt med tilflytningen havde skolerne selv behov for lokalerne, så i 1965 stod hele byen uden pasningsmuligheder.

Hadsten Husholdningskreds havde imidlertid et par meget aktive damer: Ida Andreasen og Jytte Gadeberg. De tog kontakt til Hadsten Andelsboligforening, som var ved at forberede etagebyggeri ved Hadbjergvej, og man mente nok, at der kunne blive plads til en børnehave i byggeriet. Planerne faldt dog, da der var udsigt til 3-4 års byggeri, inden det hele kunne starte.

Købte et dødsbo

Så man gik på jagt efter andre lokaler, og fik øje på den store smukke villa på Lindevej, som var til salg som dødsbo. Men det kneb med pengene, byens fire pengeinstitutter stod ikke i kø med lån. Det ændrede sig dog markant, da Hadsten Borger- og Haandværkerforening meldte sig med en gave på 50.000 kr. til købet – så ville bankerne godt være med.

Det tog kun et enkelt møde på sagfører Aage Degns kontor i Søndergade, så var aftalen i hus: villaen blev solgt til børnehavens bestyrelse for den nette sum af 157.500 kr.!

Så skulle børne- og ungdomsforsorgen under Socialministeriet tages i ed, og det gik der nogle måneder med. Men i maj 1966 rykkede håndværkerne ind og byggede om. Imens var de lokale formelle ting kommet i orden: Den selvejende institutions bestyrelse kom til at bestå at seks medlemmer: Jytte Gadeberg fra husholdningskredsen, kommuneingeniør Jørgen Møller, og bankbestyrer Kaj Frambøl fra Borger- og Haandværkerforeningen. Og fra sognerådet Jørgen Hougård Sørensen, L. Leth Laursen, samt Ida Andreasen, der således havde et ben i begge lejre, hvilket var meget praktisk.

 

 

 

Den allerførste bestyrelse blev nedsat 17. januar 1966, fremgår det af de gamle vedtægter.

Ingen sindssyge

Af vedtægterne fremgår det i øvrigt, at man i 1966 konsekvent betegnede bestyrelsesformanden som ”han”, og børnehavens daglige leder som ”hun”. I dag er der en ”hun” på begge poster.

Det fremgår også af de første vedtægter, at alt ansat personale skal møde med lægeattest, som sikrer, at de ikke lider af sindssyge, nervøsitet, legemsfejl eller smitsom tuberkulose.

Det blev også besluttet, at der skulle føres en ”stambog” over børnenes opførsel.

Alle disse ting kom i orden i første halvdel af 1966, takket være bestyrelsen af 17. januar, og en række velmenende foreninger og borgere i Hadsten. Sidst på sommeren forlod håndværkerne villaen på Lindevej, der nok ikke, da den blev bygget i 1907, havde regnet med at blive til børnehave.

Den endelige godkendelse fra myndighederne havde dog ikke samme fart på som håndværkerne, men børnene stod klar til at indtage børnehaven. De første børn ankom mandag 19. september, selv om børnehaven formelt slet ikke var godkendt. Det gik der endnu et par måneder med, og først lørdag 26. november blev børnehaven indviet helt officielt.              

                                                                                                                      Trine Hjortshøj Sørensen er daglig leder i dag, så hun opfylder vedtægterne om at være ”hun”.

Del denne nyhed:

Fik du læst?

e861be60-8455-4832-9b5b-276f0ef4feba
Er det en fest uden vært?
Skærmbillede 2026-07-01 161000
Tanja er et af årets 100 velfærdstalenter
e67a4043-8a59-4cf5-b6a3-1769d6079142
Kontrolindsats afslørede socialt bedrageri for knap 2,7 mio. kr. i Favrskov Kommune i 2025
0eda78f1-f3fb-4e4c-9515-d1cac684ad28
Staten slår til igen: En krone er på vej