PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

49f23971-bf5c-4013-975b-0efcb9388977
Ny CEPOS-analyse: Favrskov Kommune kan årligt spare mellem 69 og 83 mio. kr.
Samsø
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne
e861be60-8455-4832-9b5b-276f0ef4feba
Er det en fest uden vært?
politilogo
112
To mænd anholdt efter tyveri fra genbrugsstation
Pingvin og redaktør på tur
Så bli’r det ikk’ meget bedre…
DSCN3723
UGENS NATURBILLEDER nr. 178
Lektioner
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne
politilogo
Spritbilist anholdt og færdselsuheld på motorvej
742a0698-466b-40e3-b042-4007374285b5-w_576_h_2000
Hammel Gymnastik Forening modtager flot støtte fra energiselskabet OK
DSCN3578
UGENS NATURBILLEDER nr. 177

72 høringssvar. Omkring 650 underskrifter. Nu skal vi lytte.

Lone Glarbo

Af Lone Glarbo, Medlem af Favrskov Byråd for Danmarksdemokraterne

Høringsfristen for solcelleprojektet mellem Hadsten, Hadbjerg og Nørre Galten er nu udløbet. Der er kommet 72 høringssvar, og omkring 700 borgere har skrevet under imod projektet.

Det synes jeg faktisk, vi skal stoppe op og tænke over.

Det er mange mennesker, som har brugt deres fritid på at sætte sig ind i projektet, skrive høringssvar, møde op til borgermøder og samle underskrifter. Det er jo lige præcis den slags engagement, vi politikere altid efterlyser.

Så skylder vi også at lytte.

Jeg håber derfor, at et flertal i byrådet vil læse høringssvarene grundigt og tage dem alvorligt. Ikke fordi alle skal være enige, men fordi så mange borgere har gjort sig umage for at forklare, hvorfor de mener, at projektet ligger det forkerte sted.

Jeg er ikke imod den grønne omstilling. Tværtimod. Men jeg mener, vi skal tænke os godt om, før vi lægger et så stort anlæg på god landbrugsjord og så tæt på en by som Hadsten.

Derfor har jeg også bedt forvaltningen om at undersøge, hvad det vil betyde for Favrskov Kommune, hvis en del af området i stedet blev udlagt til boliger. Placeringen er helt unik – mellem Aarhus og Randers, tæt på motorvejen og med natur lige uden for døren. Det kunne blive et fantastisk sted for nye familier at bosætte sig og samtidig styrke kommunens udvikling.

På den resterende del af arealet kunne man – hvis lodsejerne og borgerne ønsker det – etablere et nyt naturområde med langt bedre adgang for offentligheden, end der er til landbrugsjorden i dag. Det ville give både mere natur og flere rekreative muligheder.

Jeg siger ikke, at det er den rigtige løsning. Men jeg mener, at vi skylder borgerne at undersøge alternativer, når modstanden er så stor.

72 høringssvar og omkring 700……underskrifter er ikke bare tal. Det er mennesker, der holder af deres lokalområde og gerne vil have indflydelse på dets fremtid.

Det håber jeg også, at et flertal i byrådet vil huske, når sagen skal behandles.

Læserbreve og debatindlæg er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler

Del denne nyhed:

Fik du læst?

49f23971-bf5c-4013-975b-0efcb9388977
Ny CEPOS-analyse: Favrskov Kommune kan årligt spare mellem 69 og 83 mio. kr.
e861be60-8455-4832-9b5b-276f0ef4feba
Er det en fest uden vært?
20241029_185924
Favrskov mangler en sognepræst – ikke til kirken, men til byrådssalen
20260401_111230
Færre fysiske butikker