PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

3ed6ec1d-e5a5-49af-99bc-db8feb49e286
Hammel Neurocenter opruster for at sikre stærk og ensartet rehabilitering i hele Region Midtjylland
DSCN0766
UGENS NATURBILLEDER nr. 189
giro413_visual
Giro 413 på Randers Teater
Lone Glarbo
Budget og fyringer
large_bada5449-8218-44f5-ad52-5ed906f67b54
Forslag om kunstig badesø hældt ud med badevandet
politilogo
112
Spritbilist måtte vinke farvel til sin bil
c1eb8040-f0ab-4ea0-adda-0903022a68c4
Flere børn i Favrskov undervises uden for folkeskolen
Huri
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne
833574810_1142637255096490_1821544204241008899_n
Du kan stadig nå at indstille en til Handicapprisen 2026
DSCN0642
UGENS NATURBILLEDER nr. 188

Milepæl nået med 50.000 indbyggere i Favrskov Kommune

Foto: © Favrskov Kommune

Pr. 1. august 2026 er der ifølge Danmarks Statistik 50.073 indbyggere i Favrskov Kommune, og dermed er den store milepæl nået med et indbyggertal på 50.000. Favrskov Kommune er med det seneste indbyggertal den 41. største kommune i landet ud af 98.

Borgmester Lars Storgaard glæder sig over, at kommunen nu har nået en vigtig milepæl.

– Selvfølgelig er det bare et tal, men det er også et tal, vi har stilet efter, da vi gennem flere år har arbejdet målrettet med at tiltrække nye indbyggere til Favrskov. Vi arbejder for, at så mange som muligt får øjnene op for, at Favrskov er en attraktiv kommune, både i forhold til placering i det østjyske, naturen, arbejdspladser, infrastruktur og servicetilbud. Favrskov er en attraktiv bosætningskommune, hvor nye boligområder, stærke lokalsamfund og gode pendlerforbindelser skaber grobund for fortsat vækst. Her er godt at være, og vi hilser de mange nye indbyggere velkommen. Vores aktuelle budgetforslag med et anlægsbudget i 2027 på ca. 126 mio. kr. vidner også om, at vi er en kommune med vækst og udvikling, siger Lars Storgaard.

Indbyggertal kan svinge fra måned til måned på grund af til- og fraflytninger, dødsfald og fødsler mv. Siden juni måned i år har indbyggertallet i Favrskov ifølge Danmarks Statistik været på eller lige i nærheden af de 50.000 indbyggere.

– Nu hvor vi for tredje måned i træk ligger over 50.000 indbyggere, så synes vi, det var på tide at melde nyheden ud, siger Lars Storgaard.

Fakta om Favrskovs befolkningstal:

  • Ved kommunesammenlægningen 1. januar 2007 boede der 45.035 indbyggere i kommunen

  • 1. april 2017 boede der 48.000 indbyggere i kommunen, og i april 2022 var tallet 49.000. Prognoserne siger, at tallet er 51.000 inden for fem år og 52.000 indbyggere inden for ti år.

  • Fertiliteten – antal levendefødte pr. år pr. 1.000 kvinder – ligger i 2025 på 2,23 i Favrskov Kommune. Til sammenligning er gennemsnittet på landsplan 1,51 og i Region Midtjylland 1,47. Det vil sige, at der bliver født markant flere børn i Favrskov end i de fleste andre kommuner. 

Del denne nyhed:

Fik du læst?

large_bada5449-8218-44f5-ad52-5ed906f67b54
Forslag om kunstig badesø hældt ud med badevandet