Sådan forsøger svindlerne at narre dig
Svindlere er gode til at udnytte vores tillid til at modtage hjælp fra en autoritet.
De ringer typisk og udgiver sig for at være fra banken, politiet, en myndighed eller en virksomhed. De hævder ofte, at der er elle rhar været mistænkelig aktivitet på din konto. Eller at din identitet er blevet stjålet.
Fælles for sisse opkald er, at den, der ringer, ofte er meget venlig og hjælpsom, men samtidig gør sit bedste for at stresse og skræmme dig til at gøre noget overilet.
Et par simple tips, så du undgår at blive svindlet
Brug ALTID din sunde skepsis, når du uventet modtager et opkald fra en, som du normalt ikke er i kontakt med.
Hvis du er i tvivl, så læg på og kontakt evt. selv den virksomhed eller myndighed, som personen i telefonen påstår at komme fra.
Tre ting at huske, når du får et uventet opkald:
1: Hav ALTID mod til at afbryde samtalen.
2: Udlevér ALDRIG MitID, kortoplysninger eller andre personlige oplysninger til en person, der kontakter dig
3. Overfør ALDRIG penge på anmodning fra en anden person.
Er du i tvivl om du har været udsat for svindel?
– Så ring omgående til dit pengeinstitut!