Kort om ordningen:
Forældre kan søge om tilskud til børn i alderen 26 uger til 2 år og 11 måneder.
Tilskuddet er 5.987 kr. pr. måned før skat.
Der kan højest betales 3 tilskud pr. husstand (jf. dagtilbudsloven).
Tilskuddet kan søges for minimum 8 uger og maksimum i et år (jf. dagtilbudsloven).
Der er siden ordningens start udbetalt tilskud til pasning af 77 børn. Varigheden af tilskuddene varierer fra 2 til 12 måneder.
Det er primært forældre i Hinnerup- og Hadsten-området, der benytter tilbuddet:
Det er vanskeligt at vurdere den samlede økonomiske effekt af ordningen. Der er besparelser forbundet med tilskud til børn, som ellers ville have været passet i kommunalt dagtilbud. Omvendt er der merudgifter forbundet med tilskud til børn, som under alle omstændigheder ville have været passet hjemme.