Særligt antallet af offentligt ansatte med en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse er steget fra 2008 til 2021. I 2008 var der 22.600 fuldtidsbeskæftigede og i 2021 var der 42.000. Det svarer til en stigning på 86 procent.
”Det er tankevækkende, at en betydelig del af stigningen i uddannelsesniveau i den offentlige sektor skyldes en vækst i antallet af administratorer med en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse, når der ikke på noget tidspunkt har været et højt prioriteret politisk ønske om dette. Til gengæld er der mangel på uddannede lærere, pædagoger, SOSU´er og sygeplejersker, som politikerne ønsker sig flere af,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS og fortsætter:
”Det tyder på, at personaleforbruget i den offentlige sektor har været styret af udbuddet af arbejdskraft, hvor man kort sagt har ansat dem, som man kunne få, i stedet for dem som man helst ville have,” siger Karsten Bo Larsen.
Flere højtuddannede ’kolde hænder’ i den offentlige sektor betyder også højere udgifter til lønninger
Siden 2008 er de offentlige lønninger steget med 25,5 milliarder kroner (2021 lønniveau) mere end de overenskomstmæssigt aftalte lønninger. Fortsætter denne udvikling vil de offentlige udgifter stige med yderligere ca. 32,1 milliarder kroner i 2030.
”På de uddannelser hvor en stor del af de færdiguddannede får job i den offentlige sektor, bør politikerne ændre dimensioneringen af antal uddannelsespladser, så den i højere grad er baseret på forventningen til det fremtidige behov fremfor aktuelle ledighedstal.” siger Karsten Bo Larsen og forsætter:
”Der bør desuden være en tættere politisk styring af medarbejdersammensætningen i den offentlige sektor, så det bliver vanskeligere at ansætte administratorer i stedet, når man ikke kan få de varme hænder, som der er et politisk ønske om. Det kan fx gøres ved at indføre et ’bureaukratloft’ over antallet af chefer og administratorer i den offentlige sektor.”
