Uanset hvilken skandale politikerne stilles til regnskab for; fejlagtige benamputationer, for sene undersøgelser for brystkræft eller fatale forsinkelser i kræftbehandlingen vil der – ud over menneskelige fejl og forsømmelser – altid indsnige sig en klagesang om manglende ressourcer: Pengene slår ikke til, og der er for få hænder.
Og ofte virker det, som f.eks. da regeringen i forbindelse med kræftskandalen på Aarhus Universitetshospital straks gav løfte om ekstra 5 mia. kr. frem mod 2030. Og en ekstra milliard her og nu til at klare problemerne på den korte bane.
Men lige lidt hjælper det…
Her i regionen besluttede regionsrådet at forringe ambulancernes responstider signifikant. At 75% af de mest akutte skulle være fremme inden for 10 minutter blev sløjfet med et pennestrøg. Ligesom der fremover ikke skulle være hverken politiske målsætninger om responstider eller udarbejdes rapporter om ambulancernes hurtighed.
Det netop indgåede budgetforlig skærer flere akutlægebiler væk i de yderste områder af regionen, og Regionshospitalet Silkeborg lukkes de facto ned – sammen med en lang række yderligere sundhedsmæssige serviceforringelser for borgerne.
Men er sandheden, at der mangler penge?
Inden man bare sluger politikernes konstante klagesang råt og tager deres beskrivelse af tingenes tilstand for gode varer, så lad os lige tage et nærmere kig på realiteterne:
Vi kan starte med den økonomiaftale om regionernes økonomi, som regionerne og regeringen indgik tidligere i år. Her er der et indbygget sparekrav på 300 mio. kr. på administration. Det anser regionspolitikerne her få måneder efter, aftalen blev indgået, er umuligt at opfylde.
Realiteten er, at langt den største vækst i ansættelserne – 30 pct. fra 2007 – er sket i administrationerne. Så er det urimeligt, at regeringen stiller krav om mindre bureaukrati og administration til gavn for det, det handler om, nemlig patienterne?
Regionerne står lige nu med et økonomisk problem, som udspringer af de samme udfordringer, som resten af samfundets – stigende udgifter og inflation. Men mens vi venter på Sundhedsstrukturkommissionen, der skal prøve at finde løsninger i vores dysfunktionelle sundhedsvæsen, som skiftende regeringer og regionerne aldrig har været i stand til at løse, kan man konstatere, at aldrig har der været brugt så mange penge på sundhed i Danmark som nu!
En tredjeplads i EU eller omkring 275 mia. kr. årligt, hvoraf 120 mia. kr. går til hospitalerne, og der har aldrig været så mange ansatte i det offentlige hospitalsvæsen, godt 130.000. Ifølge Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.
Det er nødvendigt at se de nøgne tal i øjnene og ikke lade sig vildlede af de mange politisk motiverede afsendere om, at sundhedsvæsenet står over for et snarligt kollaps, medmindre der tilføres ekstra milliarder.
Udfordringerne og problemerne skal naturligvis løses.
Men det skal altså ske ved for alvor at tage fat i, hvad det er, der ikke fungerer i det danske sundhedsvæsen, for noget stikker dybere, som ikke kan løses med endnu flere milliarder kroner.
Meget kunne tyde på, at hele konstruktionen og organiseringen af sundhedsvæsenet skal nytænkes.
Det er der nedsat en hurtigarbejdende Sundhedsstrukturkommission til at komme med forslag til i løbet af et års tid.
Og det er på høje tid…
”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af PingvinNyt.dk’s redaktør, Eigil Jacobsen,
og klummen sætter som oftest respektløst og unuanceret fokus
på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser, og hvor navnlig politik
og politikere fylder meget. Både lokalt, regionalt og nationalt.
Hensigten med klummen er først og fremmest at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
