AI-genereret illustration
Anders G. Christensen svarer på den kritik som borgmester Lars Storgaard og Udvalgsformand Niels Christian Selchau-Mark har rejst mod ham
Borgmester Lars Storgaard og formand for Teknik- og Miljøudvalget Niels Christian Selchau-Mark efterlyser fakta og proportioner i debatten om solcelleprojektet mellem Hadsten, Hadbjerg og Nr. Galten. Det er sådan set fair nok. Men så må man også selv holde sig til fakta.
Da projektet blev præsenteret i idéfasen i 2024, blev batterianlæg omtalt som en mulighed uden konkrete størrelser eller omfang. I dag åbner lokalplanen for op til 200 battericontainere i 40-fods størrelse samt tekniske anlæg på op til 10 meter i højden og lynafledere på op til 20 meter i højden. Det er ikke en mindre justering. Det er en markant ændring af projektets karakter.
Projektområdet er fortsat cirka 330 hektar stort, og de massive tekniske anlæg er fortsat en central del af projektet.
Borgmesteren og udvalgsformanden skriver, at det er almindelig praksis, at udvikleren bidrager med materiale til planlægningen. Det er korrekt. Men det fritager ikke kommunen for selvstændigt at udøve kritisk myndighedsbehandling. Tværtimod er det en helt legitim demokratisk diskussion i en sag af denne størrelse. Det er netop her, mange borgere oplever, at kæden hopper af.
Når det gælder borgerinddragelsen, har der reelt kun været ét egentligt borgermøde om projektet. Resten har været skriftlige høringer og få informationsmøder som led i den formelle proces. At kalde det en “meget omfattende proces med borgermøder og dialog” er i bedste fald en overdrivelse.
Efter VE-loven har projektudvikleren også en opgave i at skabe lokal involvering og opbakning til projekter af denne størrelse, noget byrådet selv har lagt vægt på. Det må ærligt konstateres, at det ikke er lykkedes her. Tværtimod har projektet skabt betydelig lokal modstand og stor bekymring blandt mange borgere i Hadsten, Hadbjerg og Nr. Galten. Det fremgår tydeligt af debatten og de mange høringssvar. Det er ikke første gang Unison ikke magter opgaven med at lave en dialog proces om et VE-anlæg. Det er nærmest et mønster, at Unison ikke prioritere denne proces. Det ses fra andre steder hvor Unison har arbejdet med projekter.
Jeg bemærker samtidig, at borgmesteren og udvalgsformanden bruger en del plads på mine tidligere og nuværende politiske titler.
I denne sag er jeg først og fremmest borger.
Jeg bor cirka 156 meter fra projektområdet. Min familie og mit lokalområde bliver direkte påvirket af et anlæg på cirka 330 hektar med transformerstation, store tekniske installationer og op til 200 battericontainere.
Når borgmester og udvalgsformand forsøger at flytte fokus over på mine titler frem for substansen i kritikken, opleves det som et forsøg på at flytte opmærksomheden væk fra selve sagen. Som om kritik bliver mindre legitim, hvis den kommer fra en person med politisk erfaring.
Men demokratiet fungerer jo netop sådan, at også tidligere borgmestre og regionsrådsformænd har lov til at være borgere med bekymringer – især når man bor næsten op ad projektet.
Jeg har aldrig sagt, at der ikke skal etableres vedvarende energi. Men jeg har stillet spørgsmål ved projektets størrelse, den manglende kritiske sagsbehandling, de væsentlige ændringer undervejs, den begrænsede reelle borgerinddragelse og den måde projektet forsøges pakket ind som et ”rekreativt område”, selvom der reelt er tale om et meget stort teknisk industrianlæg.
Hvis borgmester Lars Storgaard og formand for Teknik- og Miljøudvalget Niels Christian Selchau-Mark ønsker en saglig debat, kræver det også, at man anerkender de reelle bekymringer, mange borgere har i stedet for blot at reducere kritikken til ”manglende proportioner”.
Når så mange lokale borgere føler sig overhørt, burde alarmklokkerne ringe hos byrådet.
Læserbreve og debatindlæg er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.
Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.
