Efter årtiers benhård kamp mod privat afføring på parcelhusgrunde kan der nu være et politisk gennembrud på vej.

Hvis russerne hacker vandværket, strømmen forsvinder, samfundet bryder sammen, og toilettet ikke længere kan skylle ud, har danskerne hidtil været underlagt en jernhård regel: ”Du må gerne panikke, men du må ikke skide i haven!”

Myndighederne – herunder Favrskov Kommune – har tidligere slået fast, at selv under et omfattende hybridangreb må borgerne ikke gribe en spade og løse problemet på den måde, som menneskeheden har gjort i omtrent 300.000 år.

PingvinNyt.dk spurgte derfor kommunen, om man i en nødsituation kunne grave et hul bag hækken og udføre sin borgerpligt over for naturens kredsløb.

Svaret var kort, kontant:

“NEJ – human fæces må under ingen omstændigheder graves ned i folks egne haver!”

I stedet anbefales danskerne at urinere i spande og opmagasinere deres faste bidrag til civilisationen i plastposer.

Det er en løsning, som eksperter beskriver som “teoretisk mulig” og familier med to teenagere beskriver som “en biologisk terrorhandling”.

Efter tre døgn uden vand kan et almindeligt villakvarter således udvikle sig til noget, der minder om en krydsning mellem en losseplads, en campingfestival og et mindre kemisk våbenlager.

Men nu åbner beredskabsminister Lisbeth Bech-Nielsen (SF) for en historisk kursændring.

Ministeren vil nemlig undersøge, om danskerne efter nogle døgns samfundskollaps måske kan tildeles samme grundlæggende rettigheder som heste.

Ja, heste…

Mens mennesker i årevis har været henvist til avanceret pose-logistik og nøje planlagt lortelagring, har heste frit kunnet besørge på asfaltveje, grusveje, skovstier og stort set alle steder, hvor de tilfældigvis bliver trukket hen for at blive tømt.

Ingen kræver, at de medbringer affaldsposer.
Ingen kræver, at de sorterer restaffald.
Ingen kræver, at de downloader en vejledning fra Beredskabsstyrelsen.

De skider bare. Og går videre.

Nu kan samme frihed – dog i en stærkt reguleret udgave – måske blive tilgængelig for almindelige danskere.

Forslaget indebærer dog fortsat, at mennesker skal grave et hul og dække efter sig. Der er altså ikke tale om fuld ligestilling mellem folk og fæ, men snarere en slags kommunal version af apartheid med spade.

Alligevel er der tale om et markant fremskridt.

For første gang i nyere dansk historie overvejer Folketinget officielt, om borgere under samfundets totale sammenbrud måske godt må lave et hul i jorden og bruge det til det formål, som huller i jorden traditionelt har været anvendt til.

Man fristes næsten til at tro, at “SF” står for Sund Fornuft.

Men lad os nu ikke løbe foran udviklingen.

Der skal trods alt først nedsættes et udvalg, gennemføres en høring, udarbejdes en konsekvensanalyse og foretages en miljøvurdering af, hvorvidt en pensionist i Hadsten må begrave tirsdagens frikadellerester i blomsterbedet under en national katastrofe.

Pingvinen stod rank med butterfly og et blik, der sagde, at verden var enkel, hvis man tog den i den rigtige rækkefølge. Ved siden af ham sad manden med de runde briller og det milde smil, som om han havde set det meste – og beholdt det, der var værd at gemme.

De sagde ikke meget. Det behøvedes ikke. Pingvinen nikkede, som om den kendte reglerne. Manden nikkede tilbage, som om han kendte undtagelserne.  

Når noget blev for stort, trak pingvinen på skuldrene. Når noget blev for småt, lænede manden sig frem. Og sådan fandt de sammen balancen: Lidt humor, lidt erfaring, en hel del ro.

Sådan er der så meget. Ikke fordi alt er der – men fordi det, der er, er nok.