PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

Pingvin og redaktør på tur
Så bli’r det ikk’ meget bedre…
DSCN3723
UGENS NATURBILLEDER nr. 178
Lektioner
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne
politilogo
Spritbilist anholdt og færdselsuheld på motorvej
742a0698-466b-40e3-b042-4007374285b5-w_576_h_2000
Hammel Gymnastik Forening modtager flot støtte fra energiselskabet OK
DSCN3578
UGENS NATURBILLEDER nr. 177
20241029_185924
Favrskov mangler en sognepræst – ikke til kirken, men til byrådssalen
6caee4e6-e2ed-4f0e-b199-1e12ebe0d6df
Boykot VM og sluk for dit TV!
Unavngivet 1
112
Hjælp politiet: To mænd efterlyst for overfald i Asferg
20260401_111230
Færre fysiske butikker

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Kun til navlen!

 

At gå i seng til lyden af Vesterhavets bølger og vågne med udsigt til endnu en sommerdag ved stranden er noget af det bedste, jeg ved. Forude venter vandleg i havet og gammeldags isvafler, der smager af ferie og frihed. At få sand mellem tæerne og aftenerne, der strækker sig langt ud i den lyse nordiske nat – det er sommerhus Danmark, når det er allerbedst!

Grib mine tre anbefalinger, som er en hyldest til min plet ved Vesterhavet.

Af Eva Dixen, Hadsten og Ulstrup Biblioteker

Skulle det være en kartoffelmad?

 Fagbog  Mere tid i køkkenet er en af glæderne i ferien. Alle de skønne vejboder, der lokker med friske grøntsager og landæg med to knaldorange blommer i. Forfatteren er madredaktør på dagbladet Politiken og har udgivet flere kogebøger. Og så er hun den lykkelige ejer af et sommerhus i Nordsjælland, som hun besøger så tit som muligt. I denne kogebog bringer hun nogle af sine og sin mors bedste opskrifter på sommermad, der gør sig godt i et sommerhus. Her er mad til stille dage i varmen og mad til aftenhygge på terrassen med familie og venner. Det er en fristelse uden lige, og den skal helt sikkert med på ferien. Jeg glæder mig især til “mazarinkage med råsyltede bær og råcreme” på s. 120.
Sommerhusmad. Af Mette Mølbak

 

Sommersysler

Fagbog  Jeg har en last. Jeg skal helst have garn imellem mine hænder, når jeg ikke arbejder. Derfor søger jeg altid efter nye (og lette) hækle- og strikkeprojekter.  Har du mon et hobbyprojekt, du skal have med på ferien? Denne bog kombinerer både strik og hækling. Alle opskrifterne er skabt til det danske udeliv, da de 22 hækle- og strikkeopskrifter på ting som puder, løgnet og kurve samt beklædning som pulsvarmere, sjal og vest alt sammen er beregnet til havelivet. Til de fleste opskrifter vil det være godt med nogen erfaring.  Jeg vil gøre forsøget med en bøllehat (s. 40),  og går det godt så skal jeg også prøve at lave sjælevarmeren i ret (s. 60).
I det grønne. Af Sys Fredens

 

Sommerens læseoplevelse

Noveller  Stephen King er oplagt sommerlæsning, især hvis du godt kan lide at læse om menneskets skyggesider. I denne novellesamling tager han atter sin læser med ind i en verden af uhygge og ildevarslende mystik, der får kuldegyset frem. En verden, hvor virkeligheden får et lille nøk og bliver fordrejet. Fortællerstemmen indgyder læseren følelsen af, at det er King selv der beretter, hvilket skaber den helt rigtige mystiske, underspillede og uhyggelige stemning. Fortællingerne er klassisk Stephen King og jeg tror, de vil passe perfekt til en dag på stranden.
Drømmerne og andre fortællinger. Af Stephen King06

Del denne nyhed:

Fik du læst?

DSCN3723
UGENS NATURBILLEDER nr. 178
DSCN3578
UGENS NATURBILLEDER nr. 177
DSCN3422
UGENS NATURBILLEDER nr. 176
0659c502-a076-469a-a583-5e87512ede5a
Nyt idrætsanlæg i Søften