Kommuner har borgerservice, teknik og miljø, kultur og fritid. Favrskov sågar social og sundhed. Men måske skulle Favrskov blive den første kommune, der også burde have et fast udvalg for syndsforladelse.

Ikke fordi byrådsmedlemmerne nødvendigvis er værre end andre politikere. Tværtimod. Problemet er, at de – ligesom Folketinget – tilsyneladende har opdaget den politiske version af den katolske afladsordning: ”Man træffer en tvivlsom beslutning, siger “det var på baggrund af de oplysninger, vi havde”, og fortsætter ufortrødent til næste dagsorden.”

Men hvor Folketinget i det mindste har slotskirker, åbningsgudstjenester og et passende antal præster inden for gåafstand, står Favrskov Byråd noget mere udsat. Her må medlemmerne nøjes med kaffe, dagsordener på flere hundrede sider og en kommunaldirektør, der næppe har fået bemyndigelse til at uddele syndsforladelse.

Det er en mangel.

Derfor er det oplagt at oprette et nyt embede: Kommunalpræsten.

Han – eller hun – sidder diskret ved siden af dirigenten (læs: Borgmesteren) under byrådsmøderne. Når en beslutning så viser sig at koste tre gange så meget som forventet, rejser præsten sig roligt og siger: “Mine børn, lad os bede for anlægsbudgettet.”

Hvis en rapport viser sig at være skrevet på et grundlag, der ville få selv et excel-ark til at rødme, kan præsten også træde frem med vievand og en let afvaskning af samvittigheden.

Og når et enigt byråd seks måneder senere beslutter det stik modsatte af, hvad et enigt byråd vedtog året før, kunne præsten passende læse fra Kommunalbogens første kapitel: “Salige er de, som kan lave en kovending uden at kalde det en kovending.”

Selvfølgelig skal embedet have en afladsordning

For et mindre gebyr kunne borgmesteren købe et antal kommunale syndsaflad pr. budgetår. Jo større budgetoverskridelse, desto større aflad. Det ville skabe økonomisk gennemsigtighed og samtidig blive en ny indtægtskilde.

Måske kunne der endda indføres et klippekort: ”Ti undskyldninger udløser én gratis syndsforladelse.” Det ville være både effektivt og bæredygtigt.

Kommunalpræsten kunne også tilbyde særlige ceremonier

Efter hvert budgetforlig ville alle gruppemedlemmer gå i procession gennem byrådssalen, mens de gentager den kommunale trosbekendelse: “Vi tror på effektiviseringer uden serviceforringelser, på besparelser uden konsekvenser og på, at alle anlægsprojekter holder budgettet. Amen.”

Borgerne skal naturligvis kunne naturligvis overvære ceremonien.

Det ville sandsynligvis være den mest realistiske del af hele budgetbehandlingen.

Den største fordel er dog den ærlighed, der ville følge med.

For måske ville det klæde politikere – både lokalt og nationalt – en gang imellem blot at sige: “Ja, den beslutning var ikke vores stolteste øjeblik.”

Det ville være langt mere forfriskende end endnu en forklaring om processer, hensigtserklæringer og ændrede forudsætninger.

Så kære Favrskov Byråd: Overvej det

Ansæt en præst. Ikke fordi I er større syndere end resten af landet.

Men fordi det ville være rart at vide, at nogen i kommunens organisation rent faktisk har kompetencen til at tilgive de beslutninger, som borgerne ofte forgæves forsøger at forstå.