Tirsdag 8. september 2026 kl. 19.00-20.30 sendes der live fra byrådssalen på https://favrskov.kommune-tv.dk, hvor borgmesteren og gruppeformændene for de politiske partier bag budgetforslaget svarer på spørgsmål om budgetforslaget.
Borgmester Lars Storgaard (C) ser frem til endnu en virtuel spørgetime om budgetforslaget:
– Kommunens budget er omfattende og kan for mange virke uoverskueligt. Derfor giver det god mening med den virtuelle spørgetime, der gør det nemt hjemmefra at spørge ind til noget konkret i budgettet og få sat flere ord på baggrundene for vores beslutninger. Som altid håber jeg, at mange vil gribe muligheden for at stille os nogle gode spørgsmål.
Spørgsmål kan indsendes FØR mødet på borgermoede@favrskov.dk og UNDER mødet på Favrskov Kommunes Facebook-side.
Budgetforslaget er i høring i perioden 2.-15. september 2026, og budgetmaterialet findes på Favrskov Kommunes hjemmeside: https://favrskov.dk/budget
Forud for den virtuelle spørgetime tirsdag 8. september er der byrådsmøde med 1. behandling af Budgetforslag 2027-30. Bemærk, at byrådsmødet begynder kl. 17.00 og kan ses på https://favrskov.kommune-tv.dk.