Grafik: © AE
Unge, der vælger gymnasiet, selvom de ikke er fagligt rustet til det, har højere risiko for at droppe ud eller ikke tage en videregående uddannelse.
Det viser en analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd (AE).
Når unge skal vælge ungdomsuddannelse efter grundskolen, kan de vælge at begynde på en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Mange unge vælger at gå på gymnasiet, og det gælder også unge med karakterer i den nederste halvdel blandt alle elever på deres årgang i grundskolen.
På landsplan er det 61 procent af de unge med lave karakterer, der begynder på en gymnasial uddannelse.
”De geografiske forskelle er meget tydelige. I områder, hvor der generelt er mange unge, der vælger at gå på gymnasiet, der gør de unge med lave karakterer det også. Det tyder på, at det i høj grad handler om kultur,” siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. ”Nogle steder er gymnasiet et meget fasttømret førstevalg, der nok ofte sker på autopilot. Også blandt elever, der ikke er bogligt rustet til en tre-årig gymnasial uddannelse, som uddannelserne ser ud i dag,” siger Rasmus Lindø Kaslund.
”Mange unge, der begynder på gymnasiet med lave karakterer fra grundskolen, dropper enten ud eller kommer aldrig i gang med en videregående uddannelse, som ellers er gymnasiets formål at forberede dem til.”
”De risikerer at stå uden en erhvervskompetencegivende uddannelse med lavere jobsikkerhed og ofte lavere løn end andre unge, der har en uddannelse,” siger Rasmus Lindø Kaslund.
