Solouhelds-bilist endte i elskab i Ulstrup
Søndag kl. 19.08 blev politiet kontaktet af en anmelder, der fortalte, at en personbil netop var kørt ind i et elskab på Torupsgardvej i Ulstrup. Anmelderens vurdering var, at føreren af bilen – en 18-årig bulgarsk mand – var påvirket af enten narko eller spiritus, og han blev på stedet og holdt øje med ham til politiet ankom på stedet.
Den 18-årige forklarede selv, at hans lygter havde lyst dårligt, og at der pludselig var kommet et dyr ude på vejen, som han forsøgte at undvige, og at han derfor havde ramt boksen.
Den 18-årige blev sigtet for spiritus- og narkokørsel og taget med til udtagelse af blodprøver.
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Hammel:
-
På Klintevej i Hammel begået mellem onsdag d. 14/10 og søndag d. 18/10
-
På Solbakken i Hammel begået mellem torsdag d. 8/10 og søndag d. 18/10