PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

IMG_0058
VELUX FONDEN sender 1 mio. til Favrskov
Efterårssuppe
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne
3ed6ec1d-e5a5-49af-99bc-db8feb49e286
Hammel Neurocenter opruster for at sikre stærk og ensartet rehabilitering i hele Region Midtjylland
DSCN0766
UGENS NATURBILLEDER nr. 189
giro413_visual
Giro 413 på Randers Teater
Lone Glarbo
Budget og fyringer
large_bada5449-8218-44f5-ad52-5ed906f67b54
Forslag om kunstig badesø hældt ud med badevandet
politilogo
112
Spritbilist måtte vinke farvel til sin bil
c1eb8040-f0ab-4ea0-adda-0903022a68c4
Flere børn i Favrskov undervises uden for folkeskolen
Huri
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

VELUX FONDEN sender 1 mio. til Favrskov

Foto: Landsbyrådsmøde i Nr. Galten

Nyt projekt skal styrke samarbejdet mellem lokalsamfund og kommune. Favrskov Kommune er netop blevet bevilget 1 mio. kr. fra VELUX FONDEN til projektet Lokalsamfund i balance.

Projektet har til formål at udvikle og afprøve en metode for, hvordan borgere, foreninger, lokale ildsjæle og kommunen kan mødes, uden at der er konkrete projekter på tegnebrættet, og sammen skabe et stærkere grundlag for en demokratisk og robust udvikling af lokalsamfundene.  

De kommende år vil mange landdistrikter opleve store forandringer som følge af grøn omstilling, nye naturprojekter, skovrejsning og andre ændringer i arealanvendelsen. Derfor bliver det endnu vigtigere, at der i lokalområderne arbejdes med en fælles vision og retning for fremtiden, og at udviklingen sker med afsæt i den viden og de værdier, som findes lokalt. 

I projektet, der er et partnerskab mellem kommunen og Landsbyrådet, forventes 3-4 lokalsamfund at deltage i udviklingsforløb, hvor lokale kræfter og kommunale medarbejdere sammen undersøger områdernes styrker, udfordringer og muligheder. Gennem fremtidsværksteder, gummistøvlemøder, workshops og lokale vandringer skal borgere og kommune opbygge et fælles vidensgrundlag, afklare roller og formulere lokale visioner. 

Formålet er ikke nødvendigvis at udarbejde planer for lokalsamfundene, men at styrke lokalsamfundenes egne muligheder for at sætte retning og spille en aktiv rolle i beslutninger om deres fremtid. Samtidig skal projektet give kommunen nye erfaringer med, hvordan borgerinddragelse kan ske tidligere og mere meningsfuldt, når konkrete projekter opstår. 

Formand for Plan- og Landdistriktsudvalget Thomas Storm glæder sig over, at kommunens fokus på inddragelse og medskabelse står til at blive styrket gennem projektet: 

“Favrskovs landsbyer og lokalsamfund er fulde af ildsjæle og gode idéer. Med projektet vil vi skabe bedre rammer for, at de lokale perspektiver kan komme tidligere i spil, så udviklingen ikke sker for lokalsamfundene, men sammen med dem.” 

Projektet løber i 2027 og 2028. Erfaringerne fra projektet samles i to værktøjskasser: én til lokalsamfund om deltagelse og handlerum og én til kommunale medarbejdere om tidlig dialog og borgerinddragelse.

Del denne nyhed:

Fik du læst?

large_bada5449-8218-44f5-ad52-5ed906f67b54
Forslag om kunstig badesø hældt ud med badevandet