Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af indbrud igen er steget voldsom i Favrskov.
I årets tredje kvartal blev der anmeldt 69 indbrud, hvilket er 34 flere end i samme periode sidste år. Det er en stigning på hele 97% og den største stigning i hele Østjylland:

Hold indbrudstyven fra døren med lys, låse og godt naboskab På vej ind i den mørke tid på året, hvor indbrudstyve i højere grad kan operere i skjul, kommer Bo trygt med gode råd til, hvordan man bedst kan undgå besøg fra de ubudne gæster.
– Efter flere år, hvor udviklingen i Danmark har været gunstig med et faldende antal indbrud, er vi nu inde i en periode, hvor indbrudstyvene har fået mere fat. Så vi skal have fat i de værktøjer, vi allerede kender, og som vi ved, virker mod indbrud. På den måde og ved fælles hjælp behøver den mørke tid på året, som vi er på vej ind i, ikke at være ensbetydende med flere indbrud, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og den filantropiske forening Realdania i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd.
Skræm tyven væk med lys, låse og gode naboer
Flere mørke timer i døgnet giver indbrudstyvene bedre muligheder for at operere i skjul. Derfor er lys – både udendørs og indendørs – blandt de gode råd til at holde tyvene væk i den mørke tid:

– En indbrudstyv ønsker ikke at blive set, så er der lys omkring en bolig og ingen høje træer eller buske at gemme sig bag, så er det sværere for tyven at holde sig i skjul. Sensorstyret lys, der tænder, når nogen nærmer sig, kan være en god løsning. Så står det ikke tændt hele tiden og kan samtidig skabe ekstra opmærksomhed fra naboer eller forbipasserende, når det pludselig tænder, siger Britt Wendelboe.
Timerstyret indendørslys kan også gøre det vanskeligt for en tyv at vurdere, om der er nogen hjemme. Derudover er det vigtigt at sikre sin bolig med solide vinduer, døre og låse, så det bliver mere besværligt for en tyv at bryde ind. Og så er opmærksomme naboer, der holder øje med hinandens boliger, når nogen er væk, et af de mest veldokumenterede og effektive midler mod indbrud:
– Indbrudstyve bryder sig ikke om vågne naboer og uforudsigelighed. Så skab liv i kvarteret – også i den mørke tid, hvor vi naturligt er mere indendørs. Brug gerne Nabohjælps-appen, som gør det let at være nabohjælper i dit kvarter. Og møder du en fremmed i kvarteret, så hils og vis, at han eller hun er set. Skulle det være en indbrudstyv, der er på udkig efter en bolig at begå indbrud i, kan du med din hilsen være med til at skræmme vedkommende væk, for en tyv vil ikke kunne genkendes, siger Julie Kofoed,