”At stå af i Roskilde betyder ikke altid at stå af i Roskilde… At unge mennesker i dag slipper for at gøre det, kan vi i høj grad takke Kirsten Auken for”
Hun hed Kirsten.
Et ret almindeligt navn i forrige århundrede, men Kirsten Auken var ikke ret almindelig. Tværtimod.
Mange husker hende nok i dag som mor til en af vores store politikere, Svend Auken, og det er nok de færreste af denne sommers mange glade festivalgæster, der føler, de skylder Kirsten noget.
MEN HVERT ÅR besøger knap 20 procent af danskerne en festival, det er mere end 900.000 mennesker, og de bærende søjler under de fleste festivaller er musik, øl og kærlighed. Og det var kvinders forhold til kærlighedslivet, der optog Kirsten Auken så meget, at da hun i 1953skulle forsvare sin disputats på Aarhus Universitet, var køen foran det store auditorium så lang, at man flere gange var ved at måtte udskyde handlingen.
Kirsten Auken havde på det tidspunkt længe været kendt i offentligheden for sin sociale ildhu, både under det frivillige arbejde hos Kristelige studenter og senere som den første kvindelige overlæge ved Rigshospitalets psykiatriske klinik.
Hovedfjenden var fortielse og hykleri omkring kvinders seksualitet, for det førte i stort omfang til nedsat livskvalitet, skilsmisser, sygdomme og uønskede graviditeter.
Mange tusinde unge piger fik foretaget illegale aborter under kummerlige forhold hvert eneste år. Kirsten Auken påviste, at tre fjerdedele af alle unge dengang kun brugte det ”afbrudte samleje”, som børnebegrænsende foranstaltning.
Man ”stod bare af i Roskilde”, som det hed i slangsproget.
I virkeligheden kunne man godt få få både kondomer og pessarer i starten af 1950’erne, men for det første vidste de fleste unge det ikke, og for det andet var det meget vanskeligt at få fat i disse præventionsmidler.
Men så gik Kirsten i gang – for alvor – og våbnet var oplysning.
Op gennem 50’erne blev seksualoplysning almindelig i den ene kommune efter den anden, men der var ingen lovgivning på området. Og opklarende tegninger var strengt forbudt, det betragtede man som ren pornografi. Men Kirsten blev ved.
Sidst i 1960’erne blev Helge Larsen undervisningsminister, og han fik indført obligatorisk seksualundervisning i skolerne i Danmark.
Mange studenter dengang kaldte ham ”onde Helge”. Lidt et paradoks i øvrigt, det var også ham, der afskaffede professorvældet og oprettede RUC i 1970 – så fik man da en anden grund til at stå af i Roskilde.
Og året efter fik man nok en grund.
To unge gymnasieelever på 17 og 18 år havde lavet festivalen ”Sound”, senere altid omtalt som den første Roskilde Festival. Her kunne vi høre Midnight Sun og den unge Poul Dissing. Ved den lejlighed var det 10.000, der stod af i Roskilde.
ORDET FESTIVAL VAR ikke rigtigt slået an endnu. Men også dengang var vi jo glade for musik, øl og kærlighed. Vi kaldte bare for ”asfaltballer” og ”parkdans”.
Og de ord lever jo endnu.
Midt i juni var der asfaltbal foran Svendborg Forsamlingshus, og i juni var der rig lejlighed til parkdans i Krøyers have i Svendborg.
Midt i 60’erne indledte Kirsten Auken en længere forelæsningsrække, og hendes arbejde pegede hen mod en egentlig lærestol i sexologi.
Desværre døde hun af mavekræft i 1968.
Heldigvis stod andre klar til at tage over og bekæmpe uvidenhed og hykleri.
En af dem var Preben Hertoft, og han fuldførte mange af de projekter, Kirsten havde taget initiativ til.
I dag tager vi det som en selvfølge, at man kan slippe afsted med næsten hvad som helst i en varm sovepose på en pløjemark i Roskilde. Men nogen har banet vejen for os.
Tak til både Kirsten og Preben.
Og rigtig god fornøjelse i resten af sommerens festivaler.
