Oplægget bygger på en analyse af de langsigtede og visionære muligheder for at varetage sundhedsopgaver i det primære sundhedsvæsen, som Sundhedsstrukturkommissionen har bedt Sundhedsstyrelsen om at komme med.
Oplægget beskriver, hvilke muligheder der er for at give borgere og patienter den rigtige indsats ved at omstille opgaver, så de i fremtiden bliver håndteret af det primære sundhedsvæsen. Desuden beskriver det, hvilke forudsætninger der blandt andet skal til, for at det kan lykkes.
”Vores oplæg viser, at det er nødvendigt med en markant omstilling af det samlede sundhedsvæsen, og at det kan optimere patientforløbene og forbedre kvaliteten af sundhedsindsatserne. Samtidig kan omstillingen imødegå nogle af de store udfordringer, der er i sundhedsvæsenet i dag, og som bliver større i fremtiden. Det gælder for eksempel den demografiske udvikling, hvor der bliver flere ældre og flere mennesker med kronisk sygdom og multisygdom. Og at der er en social og geografisk skæv fordeling af, hvem der bruger sundhedstilbuddene. En forudsætning for denne gode omstilling er, at vi forinden ser på og reducerer i den behandling, der er uhensigtsmæssig,” siger Sundhedsstyrelsens direktør Jonas Egebart.
Behandling skal tæt på borgernes hjem og bygge på digitale redskaber
At leve med sygdom påvirker mennesker meget forskelligt, og oplevelsen af en god behandling tager udgangspunkt i mange forskellige hensyn hos den enkelte. Det kan for eksempel afhænge af, om man har flere sygdomme og symptomer, har svære bivirkninger ved behandling og hvordan det samlet påvirker hverdagen, livskvalitet og ønsker for livet.
For flere vil den bedste løsning ikke altid være at blive behandlet på sygehuse. Derfor er der et stort potentiale i at omstille meget af den behandling, der i dag sker på sygehusene, så den i stedet foregår i det primære sundhedsvæsen. Det vil for eksempel sige i almen praksis, kommunerne eller andre steder, der er tæt på borgerens eget hjem. Behandlingen skal desuden være støttet af digitale redskaber.
Oplægget beskriver, at der er behov for mere end en opgaveflytning fra sygehusene til det primære sundhedsvæsen. Der er også behov for at reducere i de aktiviteter, der ikke har en reel sundhedsmæssig værdi. Desuden er der brug for at ændre på opgaver, eksempelvis at omlægge fysiske konsultationer til videokonsultationer og virtuelle behandlingsforløb. Denne form for digital selv-til-selvhjælp kan ikke mindst være relevant for det store antal mennesker med multisygdom, der kan have mange kontakter med sundhedsvæsenet, og hvor det at leve med sygdom kan være meget indgribende i hverdagslivet.
”Helt konkret kan der være tale om, at personer, der har helt enkle, afgrænsede og forbigående helbredsproblemer får let adgang til hjælp-til-selvhjælp. Andre grupper, for eksempel mennesker på plejehjem og tilsvarende tilbud, vil efter en samlet vurdering være bedre hjulpet og behandlet ved at modtage behandling hjemme, så det er afstemt med den enkeltes ønsker og hverdagsliv. Med andre ord er vores oplæg, at det kun er de mennesker, der kommer ind med akut eller livstruende sygdomme, eller med tilstande hvor der kræves observation, eller særligt udstyr og samtidigt tværfagligt samarbejde, der skal behandles på sygehusene,” slutter Jonas Egebart.
Se hele oplægget her: SST-oplaeg-til-sundhedstopmoede-dec-2023.ashx
