Jeg stod med ryggen til fjernsynet og vaskede kartofler, da sætningen pludselig kom flyvende som en solsort gennem luften: ”Se hvordan de lavthængende lammeskyer kærtegner de rå klippevægge…”
Jeg smed kniven fra mig og drejede hurtigt rundt. Kærtegner? Havde de pludselig gang i en romantisk komedie? Nej, der var stadig cykelløb. Jeg ved ikke, hvem af kommentatorerne, der havde fyret sætningen af, men jeg ved, hvor inspirationen kom fra. Han havde aldrig fundet de ord, hvis han ikke havde fulgt med alle de år, hvor Jørgen Leth kommenterede Tour de France.
Få af vores digtere har kunnet jonglere med det danske sprog som Jørgen Leth. Han finder ikke på nye smarte ord, men han bruger dem, vi kender i en helt ny sammenhæng.
Ord vi normalt kun hører, når vi snakker æstetik, religion, erotik, medicin eller kunst får pludselig nyt liv, når de handler om en flok svedige mænd i acryl, der cykler op ad en stejl bakke et sted i Frankrig.
For nylig udkom der en ny Jørgen Leth-bog, hvor der citeres cykeltekster, ”Der var engang en mand som hed Fausto Coppi”. Her kan man møde mange af de udtryk, der var nye dengang, men som de fleste sportsjournalister bruger i dag:
”Det er genialt, at et løb kan erobres på den måde”. ”Han skærer alle hjørnerne vanvittigt dristigt”. ”Publikum og medierne, de elsker ham”. ”De vil knuse ham simpelthen, de forvandler det til en kærlighedsakt”. ”En total forgyldning”. Det går op for mig hvor stort det er…”
Fire Tour de France-løb i 10-erne blev vundet af englænderen Chris Frome. Han var dygtig, lagde fine planer for sit hold, vidste altid, hvordan de andre hold ville reagere og alligevel undskylder Jørgen Leth næsten, at han har opkaldt et afsnit af bogen efter kedelige Chris Frome:
”Men han tog ikke med i beregningerne, at det skulle være smukt…”
Kritikeren Lars Bukdahl anmeldte bogen meget begejstret i Weekendavisen, til trods for, at han overhovedet ikke interesserer sig for cykelløb, men han interesserer sig for Jørgen Leth, og for det danske sprog. Bukdahl nævner blandt andet ordet ”Uimodståelig”, som stort set alle journalister bruger i dag, uanset om det handler om en cykelrytter, en højre wing på landsholdet eller en ny svømmepige, der rykker uimodståeligt.
Ordet har jo to betydninger:
1) Den uimodståelige er uovervindelig
og
2) Den uimodståelige er ikke til at stå for.
Efter min mening begik TV2 en kulturhistorisk forbrydelse, da de i en rus af Estrabladsforargelse fyrede Jørgen Leth på grund af en affære med kokkens datter i Haiti. Det var deres ret, både at hyre og fyre, ingen tvivl om det, men de tog ikke med i beregningerne, at det også skulle være smukt.
Det bør vi måske i højere grad gøre i dag. Ikke bare når det handler om cykelløb, men også npr vi spille rmusik, bygger Legohuse på havnen i Svendborg, laver sandwich i kantinen på Ærøfærgen, maler vinduer, går på loppemarked, drikker os i hegnet i Frederiksgade eller kysser konen godnat. Det skal også være smukt.
Jeg lavede engang for mange år siden et radiointerview med Jørgen Leth i Aarhus. Inden han skulle tilbage til København, havde vi aftalt, at vi lige kunne nå en frokost på torvet. Vi dryssede lidt rundt og snusede, jeg var mest optaget af menukortene, der hang i vinduerne, men Leth åbnede alle dørene og kiggede indenfor.
Efter en halv times tid sagde han pludselig: ”Her! Her går vi ind!”
”Hvorfor?”, spurgte jeg. ”Har de noget særligt?”
”Ja! Stofservietter!”
Jeg er den dag i dag sikker på, at de lavthængende lammeskyer kærtegnede Aarhusbugten, mens vi tørrede os om munden. Og da vi gik op ad Strøget, lagde jeg mærke til, at de fleste kvinder og piger gik med en mobiltelefon i højre baglomme, Så var venstre baglomme altså ledig.
Der kunne snildt lige ligge en lille sætning og putte sig: Det skal også være smukt…”
