Nick Hækkerup har siden 1. juni 2022 har været direktør i Bryggeriforeningen. Han var tidligere justitsminister, forsvarsminister, handels- og europaminister og minsandten også … sundhedsminister!
At han også kan sin SHU-BI-DUA har han netop vist i et interview med Bryggeriforeningens eget blad, hvor han går i rette med Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring alkoholindtag.
Som ølsælger skal man jo sælge varen for at gøre sig fortjent til sin exorbitante hyre i millionklassen. Og det gør Nick Hækkerup så nu ved at klandre Sundhedsstyrelsen for at se ”en-øjet” på de fysiske helbredsproblemer, som for mange bajere kan medføre.
”Hvad med livskvaliteten ved at bælle bajere”?, spørger direktøren retorisk.
Og han har jo fat i noget, som SHU-BI-DUA sang i visen ”Vuffeli-vov”:
”Og når min hund skal ud om natten
og løfte venstre ben
Så går vi ned og vander lygtepælen
og når vi så har niflet
skal vi ha’ en lille én
For vi ved at øl er meget sund for sjælen”
Tag den I ”puritanske” ansatte i Sundhedsstyrelsen!
”For vi ved at øl er meget sundt for sjælen…”
Bryggeriforeningens direktør kan sin SHU-BI-DUA…