”BARNET I SENGEN”
Af Kurt Villy Svendsen
Jeg har adskillige julekort med det sengeliggende barn på julemærket anno 1937, men netop fra Hadsten er der langt mellem de humørfyldte nissekort fra det år.
Til gengæld kan vi nyde synet af byens på en gang flotte, men også særprægede kirke, Sct. Pauls, hvis 100 års fødselsdag som bekendt blev fejret i 2019.
M. og N. Toftgaard sendte en venlig julehilsen til Allan Damgaard Hansen i København, og Toftgaards spenderede 4 øre ekstra på forsendelsen, idet kortet er forsynet med to julemærker.
Hver gang, jeg ser julemærket fra 1937, gribes jeg af en vemodig følelse, for mærket minder mig om en sang, min bedstemor lærte mig, da jeg var lille: ”I en sal på hospitalet”.
Det er en uhyggelig realistisk sang, en dyster vise, som omhandler en lille, brystsvag – altså tuberkuloseramt – pige, som da også til sidst – efter adskillige genvordigheder – afgår ved døden.
To af de gribende vers omhandler julen og lyder som følger, hvis nogen ikke kender sangen:
”Og til sidst med fred i følge
julens glade højtid kom,
men en lille røst var stille,
og en lille seng stod tom,
men en lille røst var stille,
og en lille seng stod tom.
I sin grav nu trygt hun hviler
under snebelagte skrud,
efter denne lange vinter
er hun gået hjem til Gud,
efter denne lange vinter
er hun gået hjem til Gud”.
Julemærkets udgangspunkt var blandt andet at hjælpe tuberkulosesyge børn, men jeg ved intet om, hvorvidt kunstneren Arne Ungermann havde det aspekt med i skabelsen af julemærket 1937, som i visse frimærkebøger omtales som ”Barn i seng” og andre steder bærer titlen ”Barn betragter julestjernen”.
Betlehemsstjernen; stjernen fra Gud, ses da også udenfor vinduet på mærket, og nedenfor sengen ligger et klippet julehjerte, som sagtens kan symbolisere liv, glæde og kærlighed i vinterens mørke tid. Jeg vælger at tolke mærket som et symbol på forventningens glæde, set gennem en lille kernesund drengs øjne, for julen er nu engang glædens tid: ”Glæden er jordens gæst i dag, med himmelkongen den lille”, som skrevet står.
Og glæde var der omkring Arne Ungermann, født den 11. december 1902 i Odense og død 25. februar 1981 i Humlebæk.
Ungermann var en eminent børnebogsillustrator, blandt meget andet kendt for de fantastiske tegninger i ”Okker Gokker Gummiklokker”, ligesom Arne Ungermann er manden bag samtlige fine vignetter til TV-serien ”Matador”.
Stribevis af nydelige julekort og postkort med pæne motiver blev det også til.
Et andet godt lokalt postkort er motivet med rutebilen ”Hadsten-Silkeborg” ud for Hadsten Banegård, som det også er lykkedes at finde med julemærket 1937.
Knud Lynge Ottosen har fortalt mig, at man lokalt benævnte den gamle ”slæwer” for ”Hammel-bilen”. Den var altid den ældste og mindste fra DSB´s garager, og næsten ingen brugte den til eller fra Hadsten.
Ungerne i Neder Hadsten skulle komme hjem, når rutebilen tøffede forbi klokken 17, og det gik så langsomt, at ingen kunne overse den. Mange er de forældre, som har måttet høre på undskyldninger som: ”Jamen, far – den var forsinket”, eller ”Jeg har slet ikke set ”Hammel-bilen” endnu…
Nå, men lidt julemorskab skal vi ikke skånes for – heller ikke i 1937, hvorfor dagens indledningsbillede er et godt motiv af Vilhelm Hansen.
Gammelnissen på dette herlige julekort lærer ved hjælp af god, gammeldags nissepædagogik stiklingen at komme hjem, når rutebilen kører forbi. Og så kan knægten ellers komme i seng bagefter – uden aftenrisengrød..!
Vilhelm Hansen har tegnet en række aldeles herlige postkort med nisser, som kommer ud for lidt af hvert, ofte i selskab med grise, katte, harer og mange andre dyr.
