Det var drømmene og billederne af et bedre liv her på jorden, der hjalp bønderne af med træhesten sidst i 1700-tallet, og det var de gode historier om en bedre fordeling af værdierne, der midt i 1800-tallet gav os den grundlov, som mange omtaler som verdens bedste. Vi havde ikke nogen borgerkrig, ingen voldsomme demonstrationer, ingen gadekampe, men vi havde de gode historier, og det blev afgørende.
Alene Grundtvig lavede i de årtier 1500 sange og salmer, som stort set alle sammen handlede om, hvor godt det kunne blive. Det var ham, der lærte os, at tiden ikke går – den kommer til os hver morgen, når vi vågner: ”Den signede dag med fryd vi ser, af havet til os opkomme…”
Nu var Grundtvig jo ikke spindoktor for andre end sig selv – og måske den danske folkekirke. Sådan er det ikke i dag. De gode historier er noget, man køber sig til. For skatteydernes penge, forstås. Det fremgår af hovedstadspressen, at Hvidovre Kommune længe har været opsat på at lave et nyt industriområde – ikke i Hvidovre, men ude i Køge bugt. Projektet hedder ”Holmene” og består i, at kommunen ude i bugten vil anlægge et industriområde, som skal bestå af en række kunstige øer.
Planerne har af indlysende grunde mødt kraftig modstand, blandt andre fra stort set alle de kommuner, der ligger udenom Hvidovre. Og folk, der bekymrer sig om vores klima og vandkvalitet. Og hvad gør man så? Man hyrer et firma, der skal ”udarbejde en vindende fortælling” om Holmene, som kan skabe ”opbakning, begejstring og ejerskab”. Dette firma skal ”aktivere netværk” og arbejde både ”national- og lokalpolitisk”. Det står i kontrakten.
Sådan, hvor svært kan det være? Nu har man selvfølgelig ikke hyret en af landets mange gode forfattere til at skrive den ”vindende fortælling” (de er jo også vant til at leve på en sten), næh, man har allieret sig med tidligere rådgivere for både Lars Løkke Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen. Indtil videre har firmaet modtaget over to millioner kroner – gode råd fra folk, der kender gangene på Christiansborg, er ikke gratis i dag. Pengene er betalt af skatteyderne.
Tilhængere af ”Holmene” ryster selvfølgelig på hovedet og siger, at sådan er udviklingen i dag, man må jo følge med tiden. Men ”tiden” kræver jo også et forsvar for vores demokrati netop i disse år. Og hvor demokratisk er det lige, at man kan købe sig til den offentlige mening? Ikke bare ude blandt vælgerne, men også blandt folketingsmedlemmerne på Christiansborg?
Vi skal spare, naturligvis, men alligevel er der råd til, at den ene offentlige institution efter den anden bruger millioner af kroner på at overbevise en anden offentlig institution om, at for eksempel almindelig grådighed er vigtigere end almindelig anstændighed. Uanset hvilke argumenter ”klimatosserne” kommer med, så kan man altid købe sig til eksperter, der siger det stik modsatte. Og så score kassen. Måske på industriøer i Køge Bugt, måske på nye havneanlæg i Aarhus Bugt, måske på højhuse på havnen i Rudkøbing på Langeland.
Det er en del af spillereglerne i det, som borgmesteren i Hvidovre kalder ”den moderne politiske virkelighed”.
Men er det særlig demokratisk?
Ender det ikke med, at de kommuner, der har flest penge, vinder alle diskussioner med de fattigere?
Her i Svendborg gøres der meget for at tiltrække unge mennesker og uddannelsesinstitutioner. Det ses overalt i byen, hvor græsrødder søsætter det ene fine initiativ efter det andet. Stort set en ny god ide, en ny ”vindende fortælling”, hver eneste dag. Som det lød på en af cafeerne forleden:
”Det kan godt være, at Finland er verdens lykkeligste land, men Svendborg er altså verdens lykkeligste by.”
Lad os håbe, det varer ved. For de mange unge mennesker er jo ikke landets tungeste skatteydere. De skaber mange gode historier, men har de råd til også at købe nogen? Og hvorfor er det nødvendigt i ”den moderne politiske virkelighed”?
