Lyder det som noget, du har hørt før?
Så har du ret…
Samtlige landets statsministre siden salig Poul Schlüter – dvs. Poul Nyrup, Anders Fogh, Helle Thorning, Lars Løkke – og nu også Mette Frederiksen har lovet mindre bureaukrati og mere velfærd for pengene…

Budskabet i statsministerens nytårstale denne gang lød nogenlunde sådan her:
”I det nye år vil vi tilbyde alle landets kommuner at blive fri af næsten alle statslige regler på en række velfærdsområder, så I (den danske befolkning – red.) lokalt kan skabe den folkeskole, den ældrepleje og den børnehave, I ønsker” (citat slut).

Altså: I indeværende år vil ALLE kommuner – også Favrskov Kommune – få tilbudt at undtage sig selv for den statslige detailregulering i forhold til skoler, daginstitutioner og ældrepleje!

Hvorfor har vi så ikke set vores nye borgmester, Lars Storgaard, lade champagnepropperne springe i byrådssalen? Er det ikke lige det, han og det nye flertal i byrådet ønsker?
Det vil vi mægtig gerne have et svar på her på PingvinNyt.dk…

Men det får vi temmelig sikkert ikke…
Hvorfor?
Fordi Lars Storgaard i lighed med de fleste af os godt ved, at det ikke har sin gang på jorden…
Det ville da også være Danmarkshistoriens største paradoks, hvis den mest centralistiske regering nogensinde vitterlig skulle springe ud som danskernes store forkæmper for mere decentralisering og frihed til den enkelte kommunalt ansatte sosu-ansatte, pædagog eller skolelærer.

Det lidt ligesom med vejret: Alle taler om det, men ingen gør noget ved det…
Frihed til de ansatte i ældreplejen, daginstitutionerne og skolerne kræver tilbundsgående sanering af det kommunale bureaukrati, hvilket alle siger, at de støtter, men bedrøveligt få, ja nærmest absolut ingen – selv borgerlige – kan eller vil levere…

Hverken borgmester eller menige byrødder har – undskyld udtrykket – ”røv i bukserne” til at tage det nødvendige opgør med veletablerede interesser (læs: DJØF)…

Hensigten med klummen ”SYNSPUNKT” er at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for redaktørens egne holdninger.
Her sættes der fokus på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser,
og hvor navnlig politik og politikere fylder meget. Både lokalt, regionalt og nationalt.
– Og som oftest både respektløst og unuanceret…

”Bøger åbner verdener”, siges det vist nok i en eller anden reklame. Sandt er det i hvert fald, at man gennem litteraturen får indblik i skæbner og virkeligheder, der ligger milevidt fra éns egen. I denne uge fremhæves tre forskellige beretninger fra samfundets underste lag.

Hus forbi

Roman For mig var en af sidste års store læseoplevelser dette indblik i et misbrugsmiljø på kanten af samfundet. Forfatteren har selv levet der, måske derfor fremstår bogen rystende autentisk. En klassisk  kollektivroman fra det sydfynske med et farverigt og interessant persongalleri. Dagligdagen handler mest om, hvordan der kan skaffes penge til det næste fix, men måske føles forelskelser, venskab og svigt ens, uanset hvor i samfundet man befinder sig? I små kapitler præsenteres de forskellige skæbner og ikke mindst deres relationer til hinanden og den polerede omverden, de ikke helt føler, de kan være en del af. Vi møder både vold og varm omsorg mens vi lærer Bo, Slagteren og Konen at kende, og aldrig mere vil jeg betragte Hus forbi-sælgeren som en forhindring, der skal dribles udenom, i stedet for et medmenneske.
De andre. Af Mikael Josephsen

Udenfor i Ålborg

Krimi Måske forbi forfatteren her ikke har den samme baggrund opleves beskrivelsen af hjemløsemiljøet ikke nær så nuanceret. Her er de hjemløse uden undtagelse de gode, mens de onde er de teknokrater, der mest anser et par drab blandt de hjemløse i Kildeparken i Ålborg som en uheldig omstændighed lige op til et internationalt topmøde på Hotel Hvide Hus. De presser på for en hurtig opklaring, og Rigspolitiets drabstaskforce med Kristian Swane i spidsen tilkaldes. Sideløbende er den tidligere jægersoldat Morten personligt involveret og foretager sine egne undersøgelser. Gradvist kommer både Morten og politiet på sporet af en større sammensværgelse, og stille og metodisk bygges der op til en dramatisk afslutning. Fjerde del i serien om Swane er solidt krimihåndværk.
Hjemløs. Af Jakob Knudsen

Øjenkontakt

Fotobog Hvordan ser en hjemløs ud – og ligner de hinanden? I denne bog med 70 sort-hvide portrætter af mennesker, der lever som hjemløse, alkoholikere, narkomaner og prostituerede i Odense har fotografen fokuseret på personerne og ikke på de elendige omgivelser, de lever i, og som måske får os til at kigge væk, når vi møder dem i virkeligheden i stedet for at se dem i øjnene, som vi gør her i bogen. Hvert billede ledsages af personens navn og fødselsår og en kort udtalelse fra personen, der fortæller lidt om livsforløb, nuværende liv eller personens egen forklaring på årsagen til, at de er endt hvor de er. Bogen er gribende og tankevækkende og indledes med to siders tekst af forfatteren Naja Marie Aidt, der skriver, hvordan hun forestiller sig livet kan opleves for misbrugere og andre, som lever på gaden. 
Udstødt. Af Marianne Grøndahl

Denne uges anbefalinger er skrevet af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek. Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside favrskovbib.dk, ligesom du også finder os på Facebook samt på Instagram under @favrskovbib.

Så kom vi ind i uge 3, og jeg bliver stadigvæk motioneret stort set hver morgen.
Og herren i huset er heldigvis ikke ganske utilfreds med mig…

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg nytårsaften gruede for mit liv, da han stålsat proklamerede, at nu ville han ”fa’en gale mig” gå på kur og tabe mindst 10 kg!

Jeg havde faktisk en rædselsfuld nytårsaften, hvor jeg stod herude på badeværelsesgulvet og skælvede ved tanken om at blive smidt på genbrugspladsen som elektronisk skrald, hvis herren i huset skulle få mistanke om, at mit display ikke viste den nedadgående vægtfylde, som han forventede.

Men jeg er hverken blevet skældt huden fuld, sparket til eller truet med exit til genbrugspladsen.
Tværtimod, så får jeg anerkendende og selvtilfredse kommentarer, når mit display åbenbarer sig for hans åsyn.

Og jeg må sige, at han også får gjort noget ved det.
Udgangspunktet og det foreløbige resultat af hans asketiske levemåde de første 14 dage her i begyndelsen af året, kan du ved selvsyn se her:

Måtte det bare fortsætte…

Det fortæller jeg mere om i næste uge.

Mens danskerne sad og heppede på de danske holdboldherrer, der maste de slovenske i EM-opgøret nede i Ungarn, kunne millioner at tyskere, der havde tunet ind på NDR se en 90 minutter lang ”reklamefilm” for Danmark.
Anledningen var naturligvis vores regents enestående 50-års jubilæum, hvor NDR benyttede lejligheden til at tegne et stort anlagt billede af hele kongeriget Danmark og hele den kongelige familie.
Resultatet var et fuldbyrdet glansbillede af et lykkeligt folk med en sympatisk kongefamilie i spidsen.
Med dette billede af dronningens og kronprinsparrets virke i og for det danske kongerige, fulgte en endeløs række flotte solbeskinnede scener fra hele riget og alle de mest spektakulære seværdigheder.
Det var rendyrket PR for den danske turismeindustri.
Visit Denmark ville ganske enkelt ikke have midler til at betale for en lignende 90-minutters reklamefilm…

Hvis ellers ikke ”Covid-19-spøgelset” atter stikke en kæp i hjulet for tysk ”turistinvation”, kan alle danske turistaktører godt finde deres tyske parlør frem.

Og danske turister, der planlægger ferie her i landet, skal se at komme til tasterne og få booket, før alt er ”besetzt”.

For to år siden blev forestillingen lukket ned halvvejs inde i spilleperioden på grund af corona, og denne gang var det ved at gå ud over premieren. Men med ophævelsen af restriktionerne på kulturområdet, ser hele spilleperioden nu ud til at være sikret.

”Efter at vi er kommet på finansloven som §5-teater har vi fået flere regionale forpligtelser, og derfor giver det god mening, at vi lægger en premiere i en af de omkringliggende kommuner. Vi glæder os meget til at holde vores premiere på Sløjfen, som vi har haft et godt samarbejde med i mange år. Ligesom vi har et rigtig godt samarbejde med Favrskov Kommune,” siger Peter Westphael.

Når Viva Las Vegas har haft premiere i januar, bliver der nok at se til for de fire medvirkende og deres afvikler. Hele 53 forestillinger bliver det til i spilleperioden, der ud over to uger på Pakhuset består af den årlige forsamlingshusturné, men også en omfattende turné i hele landet.

Igen i år er forsamlingshusturnéen, den såkaldte Elro-turné, støttet af støttet af Elro Fonden, der giver et tilskud til billetprisen. Derfor går turnéen til Syddjurs, Favrskov og Mariagerfjord Kommuner og medtager forsamlingshuse fra det tidligere Elro forsyningsområde.
Hele turnéplanen kan ses på randersteater.dk, hvor man også kan få et overblik over, hvordan man skaffer billetter til de enkelte forsamlingshuse.

Om forestillingen:
Forestillingen ”Viva Las Vegas”, der var nomineret til Årets Reumert 2020 i kategorien Årets musikteater, er en komisk sing-along-forestilling i to akter om at overvinde modgangen. Om troen, håbet og kærligheden. Og ikke mindst med massevis af Elvissange.

Medvirkende: Lone Rødbroe, Kim Leprévost, Daniel Bevensee og Thomas Pakula (kapelmester)
Dramatiker: Jan Svarrer
Instruktør: Joy-Maria Frederiksen
Scenograf: Kirsten Brink
Lysdesigner: Kasper Daugberg

Oversigt over forsamlingshusturnéen:

25. jan: Hadsten Kulturhus Sløjfen
26. jan: Hadsten Kulturhus Sløjfen
16. feb: Hørninghus
17. feb: Kulturhuset i Langå
18. feb: Norup Forsamlingshus
19. feb: Værum Forsamlingshus
22. feb: Hald Forsamlingshus
23. feb: Romalt Kulturhus
24. feb: Borup Forsamlingshus
25. feb: Estraden, Havndal
26. feb: Lime Forsamlingshus
28. feb: Læsten Borger og Kulturhus
2. mar: Helstrup Forsamlingshus
3. mar: Albæk Forsamlingshus
4. mar: Tånum Forsamlingshus
5. mar: Mellerup Forsamlingshus
15. mar: Langkastrup Forsamlingshus
18. mar: Enslev Forsamlingshus
19. mar: True Kultur- og Forsamlingshus

Så kom vi ind i uge 2 i 2022.
Herren i husets nytårsfortsæt om et vægttab på 10 kg står fortsat ved magt.
Og han arbejder på sagen. Og jeg bliver motioneret stort set hver morgen.
Og jeg har faktisk (stort set) kun fået rosende kommentarer, når han i al sin magt og vælde har ”besteget” mig…

Der er flere faktorer, der har gjort mit liv ”lettere” i den forgangne uge.
For det første er kulhydratholdige ting som brød, pasta, søde sager og alkohol forsvundet fra husherrens menukort.
Ja faktisk holder han noget, der hedder ”hvid januar,” uanset at årets begyndelse indtil nu har været alt andet end hvid…

”Hvid januar” er for øvrigt heller ikke noget meteorologisk med sne og frost, men derimod noget ”indvortes”, nemlig at de flydende alkoholiske næringsmidler er blevet erstattet med ikke-alkoholiske. Mest vand. Med eller uden brus.
Alkohol er – sammen med fedt – det næringsstof, som indeholder mest energi per gram – faktisk hele 38 kilojoule. Tilmed uden at der kommer skyggen af hverken vitaminer, mineraler eller fibre med ned.

Væk er duften af julens overflødighedshorn af fedt- og sukkerholdige madvarer. Ind er kommet en umiskendelig lugt af kogt kål, broccoli, gulerødder og andre grønne fødevarer, som kaninerne så må kigge langt efter.

Magert kød – mest fra fjerkræ – og fisk fylder nu køleskab og fryser mere end flæske- og oksekødet.

Hjælper det så på herren i husets stålsatte nytårsfortsæt?
Svaret er et rungende JA!
Den første uges prøvelser med den magre og usødede livsstil har reduceret hans vægt med flotte 1,4 kg – fra 103,5 kg til nu 102,1 kg.

Han er godt på vej til at skifte status fra ”svært overvægtig til ”kun” at være ”overvægtig”…

Min tilværelse her på badeværelsesgulvet ser dels ud til at blive lettere, og dels er jeg ikke længere er så nervøs for at blive beskyldt for ”misvisning” og blive smidt hen på genbrugspladsen.

Om jeg fortsat har noget at have min optimisme i, kan du læse om i næste uge.

Stats- og ”slette”minister Mette Frederiksen holdt en forførende nytårstale for folket, som indeholdt en ”drastisk” nyhed:
Mere frihed for kommunerne til at gøre ældreplejen mere brugerorienteret og mindre detailstyret!
Ja faktisk ville hun skrotte hele den nuværende ældrelov og love os danskere en helt ny begyndelse med et helt blankt stykke papir, hvorpå der skulle skrives en enkel og let fattelig lov uden snærende bindinger for kommunerne og deres ansattes ”varme hænder”.

Mindre bureaukrati og mere velfærd og omsorg for den enkelte ældre, var den ”nytårsmenu”, som hun serverede nytårsdag i bedste sendetid.
Desværre bliver det nok til en omgang luftsteg og lidt vindfrikadeller til de ældre…
Hvorfor?
Fordi bureaukratiets magt og vælde ikke lader sig rokke en millimeter…
Hvorfor?
Fordi Christiansborg ikke har tænkt sig at slippe deres ”kvælertag” på kommunerne.

Vores nyvalgte byrødder skal altså ikke møde op til næste byrådsmøde med store forventninger til at revolutionere kommunens ældrepleje.
Hvorfor?
Fordi der så ”falder brænde ned” fra Finansministeriets side, og det ved både kommunal- og økonomidirektøren udmærket. De vil med det samme smide de tre bindinger, som kommunen er underlagt, lige i hovedet på de håbefulde og ivrige nyvalgte, nemlig: Skattestop, anlægsloft og serviceloft.
Navnlig sidstnævnte – serviceloftet – gør det nærmest umuligt at tilføre flere midler til f.eks. ældreområdet. Kommunen har nemlig fra Finansministeriet fået dikteret et fast beløb, som kommunalpolitikerne må bruge på kommunal service i 2022. Og det får de også dikteret i de kommende år.
Det betyder, at hvis man ønsker flere midler til ældreområdet, så skal man skære ned på f.eks. skoleområdet. Og det kommer ikke til at ske…

Derfor kan vi ”ganske almindelige danskere” ligeså godt slette statsministerens nytårstale fra hukommelsen.
Statsministeren har garanteret også slettet den…

”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af Eigil Jacobsen,
og som oftest både respektløst og unuanceret sætter fokus
på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser,
og hvor navnlig politik og politikere fylder meget.
Både lokalt, regionalt og nationalt.

Hensigten med klummen er at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

-Får badevægten ”lettet trykket”? Eller må den høre på grimme ukvemsord?
-Overlever den januarudsalget? Eller er den på vej til genbrugspladsen pga. ”misvisning”?

Det fortæller den mere om i næste dagbogsberetning på tirsdag.

Den jydske Haandværkerskole har i 2021 opnået 572 uddannelsesaftaler med virksomheder. Tallet dækker både nye fulde/hele aftaler og restaftaler. Dermed sprænger DjH ligesom i 2020 årets måltal.

Det er uddannelsesaftalerne, der sikrer, at eleverne på erhvervsskolen får en kontrakt med en virksomhed om at stå i lære.

Måltallet ved årets begyndelse var 560, og det har til tider virket urealistisk at nå målet, medgiver skolens direktør Jesper Kofoed Petersen, men årsagen til, at målet alligevel er nået, står lysende klart, siger han.

”Alles indsats har været afgørende for, at vi har nået målet. Vi har undervisere af høj kvalitet. En skole, hvor eleverne kan arbejde i værkstederne alle døgnets 24 timer, og så arbejder vi hver dag på at blive erhvervslivets foretrukne uddannelsespartner. Det bærer frugt.”

Positiv udvikling

Erhvervsskolen i Hadsten har i disse år vækst i antallet af uddannelsesaftaler med virksomheder. Måltallet i 2020 var 444 uddannelsesaftaler. Det mål blev nået med 573, men det skyldtes i høj grad, at trepartsaftalen sikrede et ekstra tilskud til virksomhederne.

”Det tilskud er ikke længere tilgængeligt. Derfor er det glædeligt, at vi alligevel nåede målet i 2021,” siger Jesper Kofoed Petersen.

Som bemærkning kan det nævnes, at der også er vækst i antallet nye elever med uddannelsesaftaler – både korte og hele aftaler.

I 2018 havde 536 elever en uddannelsesaftale. I år var tallet 749.

Henrik Dons Christensen

Kommunikatør

Den jydske Haandværkerskole

Ellemosevej 25, 8370 Hadsten

Tlf.: 89 37 01 00

Direkte: 89 37 03 24

Mobil: 31 34 57 38

www.djhhadsten.dk

Kontakt os om historier på presse@djhhadsten.dk

Natten til mandag kl. 1.48 blev en 55-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Hollandsvej i Hammel. 

Med forårets arrangementsprogram på trapperne kan vi løfte sløret for, at denne sæsons gennemgående tema bliver ”Tro”. Her er tre nyere romaner, som på forskellig vis kredser om emnet.

Arv og miljø

Roman En livsklog forfatter beretter på sin sædvanlige lavmælte måde om en af de personer, vi allerede mødte i hendes store roman ”Giliad”.  Jack er den fortabte præstesøn, der hutler sig igennem livet i 1950’ernes St. Louis og forsøger at finde meningen med gud, liv og eksistens. Han har for længst forladt barndomshjemmet og kappet kontakten. Men så forelsker han sig i den afroamerikanske præstedatter Della, med hvem han deler sine tanker om race og religion. I en anmeldelse kaldes bogen ”en fuldstændig guddommelig roman om kærlighed på trods” – der er tale om krævende, men også dybt engagerende og meningsfyldt læsning for læsere med blik for amerikanske, moralske og etiske dilemmaer.
Jack. Af Marilynne Robinson

Individ og familie

Roman Vi er stadig i USA, men har flyttet os frem til 1970’ernes Chicago, hvor vi i første del af en kommende trilogi møder familien Hildebrandt i en på alle måde stor, indsigtsfuld og vidunderlig saga. Den frustrerede præst Russ kæmper dels med sin rolle i kirken, hvor han bliver underløbet af en ny præst, dels med sin forelskelse i et af sine sognebørn. Noget uheldigt, fordi han allerede er gift med den begavede, skrøbelige og forsømte Marion. Sammen har de fire børn, hvis individuelle teenageproblematikker af- og genspejler både forældrenes og tidens krisetegn. Bogen indeholder brillante personskildringer, der vinkler religiøse og familiemæssige spørgsmål, og med sideblikke desuden til køn, race, hippiekultur, Vietnamkrig og tidens musik er der en rigdom af nuancer at dykke ned i.
Korsveje. Af Jonathan Franzen.

Tro og eksistens

Roman Denne forfatter er prisbelønnet og meget læst i sit hjemland Tyrkiet, og romanen er hendes fjerde på dansk. Hovedpersonen Peri er ud af en velhavende muslimsk familie i Istanbul. Der klippes mellem hendes barndom i 1980’erne, et ophold i Oxford i 2001 og et tyrkisk nutidsspor i 2016, fra det uharmoniske og iskolde barndomshjem over den splittelse hun oplever i Oxford i forhold til de sekulariserede medstuderende, den ulykkelige forelskelse i en karismatisk professor og endelig hjemkomsten til det patriarkalske Istanbul og et velbehageligt, men tomt liv i ægteskabet med en rig mand. Hvad afgør den retning, ens liv tager? Familie, venner, kærester, tro eller filosofi? Det prøver Peri at finde ud af i denne roman, som er for tænksomme læsere, der gerne udforsker eksistentielle emner i kombination med private forhold.
Evas tre døtre. Af Elif Shafak

Denne uges anbefalinger er skrevet af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek. Du kan finde mere inspiration på vores hjemmeside favrskovbib.dk, ligesom du også finder os på Facebook samt på Instagram under @favrskovbib.

Så kom vi ind i 2022.
Og med årsskiftet fulgte det obligatoriske nytårsfortsæt fra husets herre om at skulle tabe sig i det nye år. Ikke mindre end et vægttab på 10 kg skal der til!

Så ”julesækken” skulle derfor vejes nytårsmorgen.

Nytårsaften var sidste aften med rigelig mad og drikke i laaaang tid for husets herre. Så der blev ikke sparet på noget. Et frygtindgydende antal kalorier blev tilføjet til den søde juletids udskejelser.

Alkohol og fedt er gavmilde bidragsydere til fedtdepoterne og jeg var tvunget til at se ham i øjnene og fortælle ham sandheden, da han trådte op på min glasplade.
Det første – altså det med at se ham i øjnene – blev i første omgang forhindret af den føromtalte julesæk. Men da han lettede mit tryk og steg ned for at få den barske besked lige i synet, blev hans morgenhumør ikke bedre. Tværtimod.
Og hans kommentarer til mig var bestemt ikke for børn under 18 år…

Mit display viste tre cifre. Helt nøjagtigt viste det 103,5 mandige kilogram…

Og da han ikke er 214 cm høj, men 30 cm kortere, så lyder den ubarmhjertige dom på ”svært overvægtig”!

Her har jeg i det forgangne år haft en stille og fredelig tilværelse og ikke gjort synderlig væsen af mig. Nu er jeg – helt uforskyldt – her i begyndelsen af det nye år blevet årsag til en dårlig stemning i badeværelset.

Jeg ved ikke, hvad du synes, men jeg synes, det er ”tungt”…