SKOLESKIBET ”KØBENHAVN”
Af Kurt Villy Svendsen
I 1922 fik det maritime Danmark plads på julemærket, idet mærket blev prydet af intet mindre end verdens største sejlskib, den fem-mastede bark, ”København”.
Julemærket blev søsat under mottoet ”Du danskes vej til ros og magt”, og man kunne i Politiken læse, at mærket var en smuk kompliment til det danske handelsfirma ØK´s (Østasiatisk Kompagnis) 25 års jubilæum.
Femmasteren ”København”- den stolteste sejler på verdenshavene” – kaldte samtidens aviser det smukke sejlskib, som målte næsten 120 meter i længden og godt 15 meter i bredden samtidig med, at det ragede ca. 60 meter i vejret. Et imponerende syn.
Kunstneren Christian Ferdinand Mølsted, en af Danmarks kendte marinemalere, forevigede skibet, og det er dette maleri, som ligger til grund for det danske julemærke 1922.
På et flot, snedækket motiv fra Hadsten, ses julemærket på en julehilsen ud for posthuset i Østergade.
Kortet blev udgivet af papirhandler C. E. Christensen, Østergade 19, og det er Tenna i Hadsten, som sender Marie Mortensen i Odense en glædelig julehilsen.
Tenna håber, at pakken til Fyn når frem til juleaften.
Kortene med nisser, der trækkes af gedebukken og Nisseskibet, ligeledes fra 1922, blev sendt til skomager Anders Vissing i Hadsten. Skomageren – med forretning i Søndergade 16 og privat bopæl på Ballevej; senere omdøbt til Vestergade – huskes stadig af mange i byen.
”København” blev bygget af stål i Leith ved Edinburgh i Skotland til ”Østasiatisk Kompagni” og søsat i foråret 1921. Skibet skulle på en gang fungere som skoleskib og fragtskib med langture til Østasien, Afrika, Sydamerika og Australien, og på den flotte skude lærte unge mænd sømandslivet fra grunden.
Eleverne var drenge med realeksamen, som havde haft forudgående sejlads.
Om bord på skibet var der til stadighed ca. 60 mand; nemlig kaptajnen, skibslægen, fem styrmænd, af hvilke den ene også var uddannet radiotelegrafist, tre maskinmestre (foruden sejlene havde skibet en 600 HK motor), 30 elever, 10 matroser, 7 letmatroser og dertil hovmestre, kokke, bagere og stewarter.
Under gunstige vindforhold kunne ”København” løbe omkring 17 knob; med hjælpemotoren i brug var farten omkring 6,5 knob. ØK fik skabt prestige for kompagniet, og ude i verden kunne man konstatere, at Danmark var en førende søfartsnation.
Datidens store ugeblad – ”Familie Journalen”- havde set nærmere på skibet, mens det lå i København og skrev således om besøget:
-Hvis dette skib stod på land ved Holmens Kanal, ville det nå fra ØK´s kontorbygning forbi ”Kongen af Danmark” og til enden af Nationalbanken. Skibets sejlareal er 4.506 kvadratmeter, hvilket med lethed kunne dække hele Højbro Plads.
Der er tre ankere, der hver vejer to tons og to ankerkættinger, hver på 150 favne.
Tankene kan rumme 204 tons motorolie, og hver gang skibet skal males, medgår der fire tons maling. Skibets radio kan række over 600 engelske mil, og ved Kap det gode Håb har man hørt tidssignaler fra Honolulu i Stillehavet – ca. 6.000 sømil borte.
”København” havde sejlet i 7 år, da det i december 1928 eller januar 1929 forsvandt sporløst i Sydatlanten efter afgang fra Montevideo med kurs mod Melbourne i Australien.
Sidste meddelelse fra skibet til omverdenen foregik over radioen til en norsk damper den 22. december:
-Vi ønsker alle god jul. Alt vel om bord, og skibet løber 11 mil for en god vind.
Det er aldrig opklaret, hvilken katastrofe, der ramte skibet, og på trods af en omfattende eftersøgning fandt man intet spor af de 60 mand og heller ingen vragdele.
Havet sletter alle spor. Som der kortfattet sluttes af i bogværket ”Fra sejl til diesel” i afsnittet sejlskibe:
”Skibet borteblevet siden afsejling Montevideo den 14.12.1928”.
