PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

72fc0bcb-8bfc-4d05-a893-50d74ffd8ad9-w_576_h_2000
Hjemmetest gør det lettere at blive testet for sexsygdomme
soendag-aften-til-mandag-morgen
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne
IMG_0001
Gode idéer skal ikke blive i skuffen
da17b2bc-ffb9-482c-a6a8-30758f27546a
Unge uden job og uddannelse: Politisk 2025-mål også misset i Favrskov Kommune
cb0b0acc-84e1-495c-b47e-24f2cefe07ac-w_576_h_2000
Kronjylland får sundheds- og omsorgspladser på seks lokationer fra 1. januar
DSCN1298
UGENS NATURBILLEDER nr. 192
f26d466e-7698-45f7-8bbc-1ccb5a44e5ff-w_576_h_2000
Region Midtjylland inviterer til debat om fremtidens transport
Borgermøde - referencefoto fra borgermøde om Fremtidens Lilleåpark
Stor interesse for inspirationsaften om fremtidens landbrug i Favrskov
Halloween ideer
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne
IMG_0001
Kulturen skabes ikke på rådhuset!

Er din bil vinterklar? Sommerdæk kan give bøde på 4.000 kroner

Foto: © Mobility Danmark

Vinteren er på vej – er din bil klar? Mobility Denmark opfordrer bilisterne til at skifte til vinterdæk, før glatføret sætter ind.

Når temperaturen falder, og vejene bliver glatte, kan dækkene få afgørende betydning for trafiksikkerheden. Dæk, der ikke passer til føret, kan gøre det vanskeligere at bremse og holde bilen under kontrol. Dertil har det siden 1. juli 2025 været ulovligt at køre med “åbenbart uegnede dæk” til det konkrete føre. Det betyder altså, at bilister ikke bare risikerer trafiksikkerheden, men også en bøde, hvis der bruges sommerdæk, når der er sne eller is på vejene.

”Dækkene er bilens kontakt med vejen, og når føret bliver glat, er det afgørende, at de kan klare forholdene. Det er i alles interesse at undgå en situation, hvor bilen ikke længere kan bruges forsvarligt. Derfor er det en god idé at bestille tid til dækskift i god tid, inden vintervejret for alvor sætter ind,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

Danmark har ingen fast dato for, hvornår vinterdækkene skal være monteret. Sommerdæk er derfor ikke i sig selv ulovlige i vintermånederne, så længe vejforholdene tillader det. Men for bilister, der er afhængige af bilen i hverdagen, kan det være en risiko at vente. Hvis vejene bliver vinterglatte, skal bilen blive stående, hvis dækkene ikke er egnede til føret. Det er dog ikke kun bilister med sommerdæk, der bør være opmærksomme. Også helårsdæk findes i forskellige varianter med forskellige vinteregenskaber, og betegnelsen er ikke i sig selv en garanti for, at dækkene passer til alle forhold.

”Har man helårsdæk, bør man undersøge, om de er egnede til den kørsel, man skal bruge bilen til gennem vinteren. Det er også vigtigt at holde øje med slid, da dækkenes egenskaber har betydning, når vejgrebet bliver udfordret. Er man i tvivl, kan værkstedet hjælpe med at vurdere, om dækkene er de rigtige,” siger Mads Rørvig.

FAKTA: M+S, MS og M&S betegner godkendte vinterdæk. Til hårdt vinterføre anbefaler Færdselsstyrelsen desuden snegrebsmærket 3PMSF, der viser et bjerg med tre tinder og et snefnug. Det gælder også ved valg af helårsdæk, hvor vinteregenskaberne varierer mellem de forskellige dæk.

Del denne nyhed:

Fik du læst?

f26d466e-7698-45f7-8bbc-1ccb5a44e5ff-w_576_h_2000
Region Midtjylland inviterer til debat om fremtidens transport