Vanedannende norsk litteratur
Inden længe pakker jeg og min familie skistøvler, hjelm og pulverkakao og drager mod det kolde og smukke nord. Nærmere bestemt Gaustablikk i Norge. Det er efterhånden en tradition, vi får svært ved at ryste af os. For mig er norsk litteratur dog næsten lige så afhængighedsskabende som brede, præparerede løjper efterfulgt af varm kakao. For de nordmænd kan bare noget helt særligt med litteratur. Her kommer et forslag til tre nyere norske værker, som jeg ville ønske, jeg havde til gode til de hyggelige aftener i hytten foran pejsen. Naturligvis iført skiundertøj, røde kinder og ømme lårmuskler!
Af Ane Rysgaard, Favrskovbibliotekerne
Underholdende roman om komplicerede familieforhold
Roman: En humoristisk og tankevækkende bog, der handler om fortielser og komplicerede dynamikker i en familie. Over en enkelt weekend følger vi på skift familiefaren Bård, hans søster Hanne, deres far Nils samt Bårds datter Linnea, der snart skal konfirmeres. Personerne har det til fælles, at de alle føler sig forkerte og ensomme. De er fanget i en frygt for, hvad andre tænker om dem, og de er bange for at lukke andre ind i deres liv. Genkendelige følelser som frygten for andres blikke og længslen efter at blive set serveres i et enkelt hverdagsrealistisk sprog tilsat kløgt og humor. Bogen anbefales til alle, der vil blive klogere på de spændinger og anspændte følelser, der kan opstå, når familier samles.
Jeg er egentlig ikke sådan. Af Marie Aubert
Fascinerende og drømmeagtig fortælling om grænsen mellem liv og død
Roman: Handlingen i dette lille mesterværk er hurtig at ridse op: En rastløs kedsomhed får den mandlige jeg-fortæller til at tage bilen og køre afsted på må og få. For enden af en skovvej kører han fast og må forlade bilen. Midt inde i den mørkeste skov omfavnes han nu af en indtrængende træthed og en bidende kulde, hvorefter en lysende hvid skikkelse af guddommelig karakter viser sig for ham: ”Men hvem er det? Jeg aner det ikke, og jeg kan vel ikke spørge, hvem det er, men hvorfor ikke. Jeg siger: hvem er du. Skikkelsen siger: Jeg er den jeg er”. Er du til dramatiske spændingskurver og et hæsblæsende tempo, er bogen ikke noget for dig. Men er du derimod til tankevækkende litteratur, der tager læseren med på en eksistentiel og spirituel rejse, hvor tvivl, tro og grænsen mellem liv og død er i fokus, kan denne bog ikke anbefales nok.
Hvidhed. Af Jon Fosse
Stærk erindringsbog om grænseoverskridende ungdomshændelse
Roman: Er det muligt at begribe og forstå ens ungdomsjeg og tidligere handlinger ved at skrive det skete frem? I foråret 2021 sætter den voksne jeg-fortæller sig for at undersøge netop det: At åbne op for traumatiske hændelser og bygge bro mellem fortid og nutid. Næsten fyrre år er gået, siden den dengang 16-årige pige rejste alene til Paris. Naiv og vildfaren og med ét eneste mål for øje: At finde den tredive år ældre fotograf A, som måske kan få hende i modemagasinet Vogue. Den autofiktive fortælling veksler mellem nutid og drømmeagtige erindringsglimt og tematiserer emner som begær, overgreb, skam og magtforhold. Men den handler også om behovet for nutidig forsoning: at forstå og begribe, hvordan man er blevet den, man er.
Pige, 1983. Af Linn Ullmann
