Daarlig Sparsomhed
Kunsten at tjene Penge er egentlig ikke nær saa vanskelig som Kunsten at holde paa dem, naar de ere fortjente
Ifølge Franklin er Vejen til Rigdom yderst simpel; man behøver blot at give mindre ud, end man tager ind, saa kan det aldrig saa fejl.
Charles Dickens lægger en af sine morsomste Figurer, Mr. Micawber, følgende Ord i Munden: ”Hvem der har en Indtægt af 20 Pund og giver 20 Pund og 6 Pence ud, er det ulykkeligste Menneske af Verden, men hvem der tager 20 Pund ind og kun giver 19 Pund og 6 Pence ud, er den lykkeligste af alle Dødelige”.
En og anden Læser vil maaske sige: ”Det kjender jeg, det er Sparsomhed, og jeg veed nok, at Sparsomhed fører til Rigdom. Jeg veed, at man ikke paa én Gang kan give Penge ud og beholde dem”.
Meget vel, men desuagtet maa man søge Aarsagen til mange Menneskers Undergang i en urigtig Opfattelse af Sparsommelighedsbegrebet.
Med andre Ord: En stor Mængde Mennesker tro at vide, hvad Sparsomhed er, medens de i Virkeligheden ikke forstaa dette særdeles vigtige punkt. Denne Mangel paa Forstaaelse af den rette Sparsomhed er meget udbredt.
Jeg hører Nogen sukke: ”Jeg har nøjagtigt en ligesaa stor Indtægt som min Nabo; desuagtet lægger han noget op hvert Aar, medens jeg har Underbalance.
Hvoraf kommer det? Jeg forstaar mig dog ret godt paa at spare”.
Men han tager fejl.
Maaske hører han til dem, der tro, at man en økonomisk, naar man gjemmer på Osteskorper og Lysestumper, afprutter Vaskekonen nogle Øre af hendes Regning og gjør sig skyldig i anden Simpelhed.
Nej Simpelhed er ikke Sparsomhed!
Denne falske ”Økonomi” ytrer sig endog hos Forretningsfolk og strækker sig ofte lige til Skrivepapir.
”Gode” Forretningsmænd af denne Slags gjemme hver gulnet Kuvert, hver Strimmel ubeskrevet Papir, hvert halvt eller fordærvet Ark Brevpapir og vilde ”ikke for Alt i Verden” iturive eller bortkaste det ubetydeligste lille Stykke.
Naa, det er jo overmaade pænt, og man formaar paa den maade at spare nogle Kroner om Aaret; men med en saadan Sparsomhed kan det ikke godt forenes, at man spilder Tid, giver kostbare Soirréer og holder Ekvipage.
Det kalder Englænderen at være ”pundklog og pennydum”.
Det bekjendte londonske Vittighedsblad ”Punch” siger: ”Disse Mennesker ligne den Mand, der til sin Familie kjøbte en Sild til Middag, men som lejede en Vogn med fire Heste for at bringe Sildene hjem”.
Ved daarlig Sparsomhed er endnu Ingen kommen til Rigdom…
Følg med i næste uge, hvor vi fortsætter med næste kapitel i bogen, som handler om Fornuftig Sparsomhed.
