ADVENTSKRANSEN
Af Kurt Villy Svendsen
Det er kun den 4. december, men allerede 2. søndag i advent, så julestemningen breder sig.
Som bekendt var julemærket en dansk opfindelse fra 1904; en idé skabt af vor berømte københavnerpostmester Einar Holbøll, midt under juletravlheden i 1903.
Adventskransen er derimod efter sigende – ligesom juletræet – af tysk oprindelse.
En præst ved navn Johan Wichern brugte i 1839 en krans i sit missionsarbejde, hvor fire store, hvide lys symboliserede søndagene i advent.Desuden var Wicherns krans forsynet med en række mindre, røde lys i varierende antal – afhængig af, hvor mange hverdage, der var fra første søndag i advent til juleaften.
Præsten brugte et vognhjul som krans, måske efter inspiration fra Middelalderen, hvor kransen var årets hjul. Efter årets mørkeste dag havde hjulet drejet en omgang. Nu vendte solen tilbage.
Skikken vandt først indpas i Danmark omkring 1. Verdenskrig, og i starten var det mest et sønderjysk fænomen. I mellemkrigsårene blev kransen blandt andet via højskolerne mere udbredt, og i begyndelsen af 2. Verdenskrig begyndte blomsterhandlerne for alvor at sælge adventskranse med hvide lys og røde bånd. Disse nationale farver har sikkert virket befordrende på salget i en ekstra mørk tid.
I 1946 blev der udgivet et meget smukt julemærke, hvor motivet netop var adventskransen med hvide lys, grankrans og de røde bånd, som naturligvis er fæstnet til stjernen over Betlehem; stjernen, som ” ledte vise mænd til vor Herre Kristus hen”, som der står i Grundtvigs smukke salme.
Derefter blev adventskransen en landsdækkende tradition – såvel i hjemmene som i kirkerne. Julemærket 1946 er tegnet af billedhuggeren og tegneren Arne Bang.
Mig bekendt har Arne Bang ikke tegnet julekort, men lad os se på en anden dygtig kunstner fra samtiden: Marie Thykier – født den 19. maj 1905 i Grenaa – har skabt et herligt julemotiv med endnu en velkommen julebebuder: Juletræet med sin pynt, som venter på at få begyndt.
Det unge par er ikke kun i julehumør, de er også forelskede. Det ser man straks på blikkene, de sender hinanden.
Holger Jensen i Hadsten skrev kortet og ønskede fortsat fred i det nye år.
Man kan vist roligt tilføje, at Hadsten tog idéen med adventskransen helt bogstaveligt, men om det var den tyske præst Johan Wicherns store vognhjul, man havde i tankerne hos to af Hadstens initiativrige kvinder i slutningen af 80´erne, vides ikke.
Større end et vognhjul skulle den i hvert fald være – kransen – som Sonja Lyngaa og Gitte Rørbæk-Løcke i 1989 fik idéen til, og de blev blandt andet hjulpet undervejs af værten på Kollerup Møllekro, Jens Peter Laursen.
Kransen, som blev fremstillet af Ødum Maskinfabrik, blev ikke alene stor – den blev verdens største. Omkredsen var 47 meter, og kransen blev båret af en 14 meter høj mast.
Adventskransen vejede 3½ tons, og der blev brugt 1 km rundjern, 200 meter fladjern og 150 meter profiljern til konstruktionen. Til pynt gik der ca. 1 ton gran og 100 meter bånd, som blev monteret på kransen af skoleelever. Lysene var 6 meter høje stålrør med en diameter på 60 cm.
Kransen blev hængt op i Hadsten første gang 3. december 1989, og i 1990 kunne vi ligeledes glæde os over dette monumentale kunstværk. I 1991 hang den i Hobro, og i alle årene bragte Hadstens kæmpekrans de besøgende i julehumør.
Lions Clubben i Hadsten kom også i julehumør på grund af kransen. Endda i en sådan grad, at man sendte de handlende på årets Lilleåmarked en julehilsen.
Motivet med verdens største adventskrans modtog Hanne og jeg som mangeårige deltagere med træskobilen på Lilleåmarkedet, og på kortet stod:
“Julen 1989
Kære Kræmmer!
Med tak for din interesse for Lilleåmarkedet ønsker vi dig og din familie en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.
Vi håber at se dig på Lilleåmarkedet i dagene 9. – 12. august 1990.
Med venlig hilsen: Lions Club – Hadsten”.
Kvindelige kunstnere har udmærket sig med stor dygtighed på julekortfronten, og lad os se et kort fra en tegner, der tiltrækker flere og flere samlere: Ellis Hansen-Møller med signaturen ”Ellis”.
Ellis Hansen-Møller blev født i København den 24. februar 1912 og var udlært tegner, og hun står bag en lang række pragtfulde julekort, ligesom hendes uovertrufne streg blev anvendt i ugebladene ”Alt for Damerne” og ”Hjemmet”.
Kortet med de forventningsfulde børn, som lurer gennem nøglehullet, sendes fra København, hvor postassistent Olga K. Andersen slutter en venlig julehilsen til sin mentor på Postkontoret i Hadsten – Agnete Breum i ”Villa Højbo” – af med ordene:
”Hvordan går det med julebagningen? Ja, gasrestriktioner har De jo ikke, men tiden kniber det vel også med i Hadsten”?
— — —
Tak til Ove Rosenkvist for lån af billedmateriale. Julekort fra egen samling.