Da min kone og jeg i fjor flyttede til Svendborg, solgte vi vores seng til det par, der havde købt gården i Lyngå.
Inde i JYSK i Hadsten gik vi på jagt efter en ny seng og fik bekræftet, at de sagtens kunne levere i Svendborg.
Så prøvede vi os frem og fandt den helt rigtige, lidt mindre end den gamle, det nye soveværelse er ikke så stort. Oppe ved kassen betalte vi et pænt femcifret beløb for sengen og aftalte, hvornår sengen kunne blive leveret.
De kom også som lovet, og da de kørte igen, lå madrassen i en trækasse på gulvet inde i soveværelset.
”Hvad så med benene? Spurgte jeg. Hvornår kommer de?”
”Jamen, I har ikke købt ben, I har kun købt sengen.”
”Der var da ben under sengen, da vi købte den i butikken?”
”Jo, men de var ikke med i prisen, I har kun købt sengen! Sådan er systemet”, sagde chaufføren og kørte igen.
SÅ LÅ VI på gulvet i en uges tid, indtil det lykkedes at finde en butik, hvor vi for over tusinde kroner kunne få fire sengeben, der passede til nyanskaffelsen.
Da vi brokkede os over, at vi skulle betale to gange for den samme seng, trak ekspedienten på skuldrene og sagde: ”Sådan er systemet”.
For nylig fik jeg problemer med mit skinneben, og jeg kontaktede derfor lægehuset.
Her fik jeg forskellige råd og salver af forskellige læger, så derfor ringede jeg direkte til hudlægen og spurgte, om jeg måtte komme forbi og få et godt råd?
Sekretæren sagde desværre nej, jeg kunne kun komme, hvis jeg havde en henvisning fra egen læge. Og så tilføjede hun: ”Sådan er systemet”.
MAN LØBER GODT nok ind i den sætning mange gange.
Da jeg spurgte i Brugsen, hvornår bageren åbnede, blev der peget på et skilt, hvor der stod ”BrødCooperativet kl. 7”.
”Må det ikke hedde bager længere?”
”Nej, sådan er systemet”.
Der er også systemer i byggemarkedet, hos tandlægen og på fortovsrestauranter.
Og selvfølgelig kan vi ikke undvære regler og systemer, så går det hele op i hat og briller.
”Goddag, jeg vil gerne have en lække bøf, helst oksemørbrad.”
”Ja, de ligger lige derhenne i pakkerne. Men vi sælger kun fire ad gangen.”
”Jamen jeg er alene hjemme, jeg kan ikke spise fire.”
”Sådan er systemet.”
Man kan undre sig over, at stort set alle ”Sådan er systemet”-sætninger, primært skal beskytte de handlende mod kunderne.
Skal vi, der bruger vores penge rundt omkring i byen, ikke lave en regel om, at vi også er mennesker?
