PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

Favrskov LandboUngdom
Favrskov LandboUngdom kåret som Årets Lokalforening
bro
Broarbejde forsinket
Storgaard
Læserbrev til Pingvinnyt: Økonomiudvalget står på mål for både cykelløb og håndbold
DSCN0465
UGENS NATURBILLEDER nr. 187
bfc70704-b4d1-4f7d-a9b8-ac08d0328aed
”Godaw mand – økseskaft”
politilogo
112
Stribevis af indbrud i Favrskov
smoer
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne
0decfc99-b58e-4d92-b7a7-481993074b2c
Har du brug for en lungefunktionsmåling?
default
Milepæl nået med 50.000 indbyggere i Favrskov Kommune
mange gæster
Mange gæster til 60 års fødselsdagen i Hadsten Børnehave

Favrskov LandboUngdom kåret som Årets Lokalforening

De hører ikke til blandt de største, men de slår medlemsrekord år efter år. Lørdag den 26. september blev Favrskov LandboUngdom hædret for deres evne til at skabe fællesskab.

Størrelsen siger ikke nødvendigvis noget om gørelsen. Det er Årets Lokalforening 2026 et godt eksempel på. For mens Favrskov LandboUngdom hører til blandt de mindre lokalforeninger, er den vokset år efter år.

Samtidig har den gjort sig bemærket ved at skabe et stærkt fællesskab, der inkluderer alt fra sygeplejersker til frisører og landmænd. En udvikling formand Nikolaj Rasmussen er stolt af, fortæller han.

 ”Det betyder meget for os, at der er plads til forskellige mennesker i foreningen. Man skal kunne komme, som man er, møde andre og være en del af fællesskabet. Det er fedt, at andre anerkender os for netop det,” siger han.

Lille økonomi, men stort engagement
Favrskov LandboUngdom har ikke et stort traktortræk til at fylde foreningskassen. Derfor har de været nødt til at tænke anderledes. De agerer blandt andet parkeringsvagter og står bag grillen til arrangementer for andre foreninger og virksomheder. Samtidig har de arbejdet målrettet på at få lokale sponsorer med ombord.

 ”Vi har ikke mange midler at gøre godt med, så vi har været gode til selv at finde alternative indtægter. Vi har fået flere sponsorer, og så tilbyder vi vores arbejdskraft, hvor der er brug for den. På den måde tjener vi penge, som vi kan bruge på aktiviteter for medlemmerne,” siger næstformand Claus Frederiksen.

 Spørger man ham, hvad andre lokalforeninger kan lære af Favrskov LandboUngdom, handler det ikke først og fremmest om økonomi. Det handler om at holde døren åben.

”Mit bedste råd til andre lokalforeninger er at holde fast i åbenheden og se det som en styrke, at vi er forskellige. Vi har både drenge og piger og medlemmer med vidt forskellige erfaringer. Nogle kommer for det faglige, andre for festerne eller fællesskabet. Der skal være plads til alle,” siger han.

Del denne nyhed:

Fik du læst?

2fe6b799-b59c-4b06-b739-dbb99b11c649-w_576_h_2000
Natteravnene Hadsten-Hinnerup indgår sponsoraftale med OK
6744618c-c9c9-497c-9e04-9e67d49c22a9
VELKOMMEN TIL CAFÉ FØLGESKAB - FOR PÅRØRENDE TIL SYGE
billede byrådssalen
Favrskovs hjerteløbere fortjener vores største respekt