Østjyllands Politi fik kl. 22.41 en anmeldelse om, at den 27-årige var meget udadreagerende og havde kastet med flere borde foran en café, ligesom han havde taget hårdt fat i en mand, han kendte.
Da politiet kom frem, konfronterede den 27-årige straks patruljen, og da han blev anholdt råbte han adskillige skældsord og trusler mod betjentene.
Han endte derfor med at blive sigtet for at forstyrre den offentlige orden og for trusler og fornærmelig tiltale mod en polititjenestemand.
Færdsel
Onsdag kl. 13.44 skete der et færdselsuheld i krydset Anbækvej/Viborgvej i Hammel. En 66-årig mandlig bilist holdt på Viborgvej og skulle til at foretage et venstresving ind på Anbækvej, da en 22-årig kvindelig bilist kørte op bag i hans bil. Ingen af parterne kom umiddelbart alvorligt til skade.