Her på PingvinNyt.dk bringer vi ofte notitser om indbrud under Døgnrapporten fra politiet.
Læsere vil have bemærket, at indbrud ikke længere fylder så meget, hvilket der er en god grund til.
Netmediet FavrskovLIV bringer 29. januar den glædelige nyhed, at antallet af registrerede indbrud i Favrskov Kommune har været markant faldende i flere år.
Tallene er trukket fra Danmarks Statistik, og tendensen er helt tydelig:
Indbrud i Favrskov siden 2016
– 2016: 298
– 2017: 291
– 2018: 243
– 2019: 176
– 2020: 127
– 2021: 131
Selv om der var 4 indbrud flere i 2021 end i 2020, så er der alligevel talle om et glædeligt fald på ikke mindre end 56 pct. siden 2016.
En nærliggende forklaring er formentlig, at Covid-19 har betydet, at vi alle sammen har været mere hjemme end tidligere. Måske er vi også blevet bedre til at forebygge indbrud ved at installere alarmsystemer eller etablere nabohjælp.
Alle vores nabokommuner, Skanderborg, Syddjurs, Randers og Silkeborg har lignende fald i antallet af registrerede indbrud.