På 10 år er jobcentrenes udgifter til administration fordoblet, og selvom der er kommet færre ledige, er antallet af medarbejdere uændret. Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.
”Jobcentrene skal nedlægges, og der skal spares tre milliarder kroner”
Sådan lød ambitionen da SMV-regeringen for snart to år siden præsenterede sit regeringsgrundlag.
Regeringen nedsatte derfor en ekspertgruppe, der i dag mandag har præsenteret sine anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats.
12 milliarder årligt
Den nuværende kommunale beskæftigelsesindsats koster samfundet 12 milliarder kroner årligt. Og ca. halvdelen går alene til administration. Helt nøjagtigt bruger landets jobcentre 5,8 milliarder kroner på administration, mens der bruges 5,1 milliarder kroner på aktivering af de ledige. Altså flere milliarder på administration af den ”aktive” beskæftigelsesindsats end på at hjælpe folk i arbejde, lyder det fra ministeriet.
Absurde tal
Tallene fra ministeriet tager udgangspunkt i udviklingen fra 2013 til 2022 og vise, at administrationen i de kommunale jobcentre nu er øget til 47 procent af jobcentrenes samlede udgifter. For ti år siden var dette tal ”kun” 25 procent.
Samtidig er der på landsplan 50.000 færre ledige sammenlignet med 2013. Men antallet af medarbejdere i jobcentrene er stort set uændret…
Sammenligner man Danmark med Norge er udgifterne også helt ude af proportioner. Mens vi her i landet bruger 1,5 procent af vores bruttonationalprodukt på at få folk i arbejde, bruger Norge fire gange mindre.
Heri skal forklaringen på at spare tre milliarder kroner årligt nok findes…
Ekspertgruppens hovedanbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats
1. Få målgrupper og særregler: Fra 13 til 5 målgrupper for beskæftigelsesindsatsen og afskaffelse af en lang række særregler
2. Individuelt tilrettelagt indsats for borgeren: Frihed til sagsbehandlerens faglighed og fokus på en mere individuel tilrettelagt indsats for borgerne
3. Værdigt sanktionssystem i balance: Afstemte rådighedskrav med fokus på rådighed for borgere tæt på arbejdsmarkedet og en markant lempelse for syge og borgere længere fra arbejdsmarkedet
4. Nedlæggelse af jobcentrene og fri organisering: Krav til at kommunerne skal have et Jobcenter fjernes, og kommunerne får fuld juridisk frihed til, hvordan de vil organisere beskæftigelsesindsatsen internt og imellem hinanden
5. Mere plads til a-kasser og private leverandører: A-kasser og private leverandører får nye opgaver i indsatsen med mere valgfrihed for borgerne
6. Styring efter resultater: Friere rammer til kommuner, a-kasser og aktører med fokus på resultater frem for proceskrav
