|

Gudenåen får 224 siders vandrebog

Forlaget Dear Nature udgiver pragtværk om Trækstien langs Gudenåen

Forlaget Dear Nature udgiver pragtværk om Trækstien langs Gudenåen

Det er blevet populært at vandre. Nu får gående på Trækstien langs Gudenåen mellem Silkeborg og Randers for første gang nogensinde en fyldig og smuk vandrebog.
Trækstien løber 76 kilometer i vandkanten langs Danmarks længste å. På stien går man i enestående dansk natur, men også i fodsporene på pramdragerne, der var en vigtig brik i transporten af varer med pramme mellem byer i det indre Jylland, i en tid hvor vejtransport var besværlig og jernbanen endnu ikke et alternativ.
De var lejemænd, der blev hyret som pramdragere for en tur ad gangen og trak de tungtlastede pramme imod strømmen med en sele om brystet – i mudder, regn og sne, brændende sol eller isnende kulde.
Med bogen får man historien om pramdragernes Gudenå, landskabet, naturen og fascinerende fortællinger om steder og seværdigheder i ålandskabet – lige fra levende kulturarv som de historiske pramdragerkroer over forsvundne klostre og måske Jyllands ældste kongegrav til lokkende badeanlæg og våde enge med rigt fugleliv.
Bogen på 224 sider er rigt illustreret og skrevet til dem, der gerne vil gå på Trækstien, hvad enten de vil gå hele ruten, dele af den eller bare drømmer om det. Der er desuden gode råd at hente til alternative ruter, så man kan gå rundture ved at gå ud ad Trækstien og skifte sti på vej tilbage. Samme alternative ruter kan bruges, hvis der er meget vand på stien.
Bogen indeholder også en række smukke dobbeltsider om planter og dyr, man kan møde på sin tur langs Gudenåen. Her får man i menneskesprog magiske detaljer og overraskende fakta, så man lærer nogle af naturens vidunderlige skabninger at kende.

Bag bogen står Susanne Mejlgaard og Nicole Wolter, der sammen har forlags- og konsulentvirksomheden Dear Nature.
• Naturen og den lokale kulturhistorie tænder os. Det er vores passion at formidle fortællingerne for at give flere mennesker lyst til at opleve og værne om vores enestående natur. Det betyder noget for os, at det er på naturens præmisser, og derfor lader vi naturen tale selv. Vi vil gerne fremhæve roen, skønheden og poesien. Se hvor fantastisk og sårbar, naturen er. Den skal vi passe på sammen…

• Vi er smaskforelsket i Gudenåen. Der er en særlig intimitet og nærhed – ikke de store vidder, men stemning, close-up-natur og konstant berøring med vand. Gudenåen går jævnlig over sine bredder, et stort problem for lodsejere langs åen, men det er en fascinerende oplevelse, når en svane svømmer over stien foran dig. Vi giver tips til alternative ruter, hvis en strækning er lidt for våd.

• Historien om pramdragerne og varetransport på åen er enestående i Danmark. Arkæologerne finder også stadig spor af forhistorien som rækker af jordovne, hvor bronzealderens mennesker har kunnet bespise op mod tusind ad gangen. De fortællinger, der ligger i landskabet, bygger oven på hinanden, årtusind efter årtusind, og er meget fascinerende, og rigtig mange lokale beboere kender dem ikke. Dem vil vi gerne fortælle.

• Vi har mærket så meget velvilje fra alle dem, vi har mødt. Lokale beboere, naturfotografer og turister på oplevelse langs åen. Gudenåen betyder meget i de lokale samfund. Gudenåsamarbejdet har også værdsat vores arbejde og stillet sig til rådighed for hjælp. Det er vi taknemmelige for.

• Mange vil søge støtte til at lave en bog som vores, men vi vil gerne være uafhængige. Vi vil have vores redaktionelle frihed med den troværdighed, det giver. Derfor har vi finansieret den af egne lommer – det er et lystbetonet projekt for os.

Gunhild Øeby Nielsen, netværkskoordinator, Gudenåsamarbejdet:
• Jeg synes, bogen er en gave til Gudenåen. Den er æstetisk og formidler vandring på Trækstien. Bogen demonstrerer en forståelse for, hvad det er for en helt særlig sti med en helt særlig historie og et helt særligt forløb langs Danmarks længste å. Bogen giver også gode anvisninger til alternative ruter, hvis åen går over sine bredder, eller hvis man gerne vil gå en rundtur.

• Trækstien er en stor del af det DNA, som byerne og kroerne og alt muligt andet ved Gudenåen er gjort af. Det er stedspecifik fortælling, som de fleste, der bor ved Gudenåen, kan relatere til. De kan se deres egen by og deres eget sted i det, og det skaber lokal stolthed. Det kan bogen også bidrage til.

• Det giver energi til os i Gudenåsamarbejdet, når andre ser værdien af det, man gør og arbejder med, og formår at formidle det så smukt og kompetent.
Kommunerne Hedensted, Horsens, Skanderborg, Silkeborg, Viborg, Favrskov og Randers er sammen om Gudenåsamarbejdet, der udvikler Gudenåens oplevelsespotentiale.

Fakta om bogen
Titel: Gudenåen, Trækstien.
224 sider.
Bogen indeholder en introduktion til Trækstien og Gudenåens kulturhistorie, geografi, klima og geologi, oversigtskort til hele ruten og hver af de fem delstrækninger, fortællinger om steder og seværdigheder langs Trækstien, alternative ruteforslag og gode råd til turen.
Den rigt illustrerede bog har et format, så den let kan ligge i en lomme eller rygsæk.
På dear-nature.com finder man forhandlere af bogen.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



POLITIET: Aflever dit våben straffrit i november

POLITIET: Aflever dit våben straffrit i november

I hele november har alle borgere frit lejde til at aflevere våben anonymt og straffrit til politiet. Det skal mindske mængden af våben i samfundet ... læs mere
Bil beslaglagt: Målt til at køre over 200 km/t

Bil beslaglagt: Målt til at køre over 200 km/t

En 25-årig mandlig bilist fik natten til tirsdag beslaglagt sin bil, da han i Hadsten blev målt til at køre så hurtigt, at det bliver betegnet som vanvidskørsel ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Prepping - Fra fiktion til virkelighed ... læs mere
”Sølvbryllup” med Hadsten blomster

”Sølvbryllup” med Hadsten blomster

Den 1. november 2024 er der 25 år siden Lars Simonsen overtog Hadsten blomster ... læs mere
Samarbejde og millionbevilling baner vej for stort naturområde ved Hadsten

Samarbejde og millionbevilling baner vej for stort naturområde ved Hadsten

Favrskov Kommune får snart et nyt stort naturområde tæt på Hadsten bycentrum. Frivillige naturentusiaster fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) Favrskov er gået sammen med Kollerup Gods og Favrskov Kommune for at skabe Kollerup Naturpark – et projekt, der støttes af Den ... læs mere
Kommunale investeringer i sortlistede selskaber: Enhedslisten blev nedstemt

Kommunale investeringer i sortlistede selskaber: Enhedslisten blev nedstemt

På byrådsmødet 27. august 2024 nedstemte byrådet et forslag fra Enhedslisten om at sikre, at kommunens investeringsstrategi overholder de vedtagne etiske retningslinjer ... læs mere
Fordebat om ny genbrugsplads mellem Hinnerup og Hadsten

Fordebat om ny genbrugsplads mellem Hinnerup og Hadsten

Byrådet i Favrskov udsender ultimo november 2024 forslag om placering af en ny samlet genbrugsplads for hele den østlige del af Favrskov Kommune ... læs mere
Ikke se, ikke høre, ikke tale…

Ikke se, ikke høre, ikke tale…

Efter at PingvinNyt.dk har kunnet fortælle om Favrskov Kommunes investeringer for 2,1 mio. kr. i sortlistede aktier, har såvel politikere som forvaltning været larmende tavse ... læs mere
Husk p-skiven på søndag – undgå dyre beskeder i forruden

Husk p-skiven på søndag – undgå dyre beskeder i forruden

Efteråret er over os, og på søndag den 27. oktober går vi over til vintertid. Derfor minder PingvinNyt.dk alle bilister vigtig detalje: din p-skive! ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 101

UGENS NATURBILLEDER nr. 101

Sommertid slutter på søndag og vi bliver også i denne uge forkælet med lunt og flot efterårsvejr. Det indbyder da virkelig til at komme ud og nyde de flotte efterårsfarver inden vi går en mørkere tid i møde ... læs mere
”Jeg render ikke af pladsen”

”Jeg render ikke af pladsen”

I en kommentar til borgmester Jacob Bundsgaards beslutning om at stoppe som borgmester i Aarhus, forsikrer borgmester Lars Storgaard, at han agter at tage endnu en periode som borgmester i Favrskov ... læs mere
Favrskov Kommune har investeret  2,1 mio kr. i 17 sortlistede selskaber

Favrskov Kommune har investeret 2,1 mio kr. i 17 sortlistede selskaber

Selskaberne er sortlistede af danske investeringsselskaber og banker, men alligevel investerer kommunen i disse ... læs mere
Loading...