PingvinNyt.dk’s cykelmotionerende redaktør stoppede op torsdag morgen for at iagttage billisternes hastighed i og omkring krydset Hammelvej/Lyngåvej.
Det var nedslående at se den manglende respekt for de personer, der arbejdede på stedet.
Som det fremgår, så var der midlertidig hastighedsbegrænsning på 20 km/t, af hensyn til sikkerheden for dem, der arbejdede på stedet.
Det var samtlige ca. 20 billister, der passerede krydset i tidsrummet 08.10 – 08.15 fuldstændigt ligeglade med.
Ikke en eneste bil satte hastigheden tilnærmelsesvis ned til 20 km/t…
Lyngås skolebørn passerer Hammelvej i krydset hver morgen, så det er tiltrængt med effektiv hastighedsdæmpende bump på vejen.