Man tror ganske enkelt ikke, at det kan være sandt!
FNs flygtningeoragnisation anslår, at måske op til en halv million flygtninge fra Ukraine har passeret grænserne til nabolandene Moldova, Slovenien, Ungarn, Rumænien og i særklasse Polen.
Hjerteskærende billeder af mødre med frysende småbørn i favnen, der er flygtet fra krig og rædsler og har efterladt alt, herunder børnenes fædre, der er blevet tilbage for at kæmpe mod den russiske overmagt fylder vores TV-skærne døgnet rundt.
Frivillige herboende danskere har taget sagen i egen hånd og er kørt til grænseområderne for at hente flygtende her til Danmark. Det fortjener stor respekt.
Men hvad så, når de ankommer til velfærdsstaten Danmark?
Tjaee…
Så slår de kommunale myndigheder ud med armene og afviser at hjælpe!
Det kan man læse om i dagens nyheder er sket i Hvidovre, hvor borgmester Anders Wolf Andresen (SF) udtaler til DR: ”Vi ved ikke, hvordan Udlændingestyrelsen vil have, det skal foregå…”
Med den begrundelse afviste Hvidovre Kommune at yde akut hjælp til en und ukrainsk mor og hendes to små børn!
Formanden for Kommunernes Landsforening, borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaars (S), bakker hans borgmesterkollega i Hvidovre op:
”Vi har brug for et lovgrundlag at stå på, så vi kan yde hjælp til de ukrainere, der kommer. I første omgang ønsker de ikke flygtningestatus, fordi de ikke søger asyl, og derfor har vi ikke et tilstrækkeligt lovgrundlag…”.
Så er det at overskriften på denne klumme kommer til sin ret:
Helt tilbage i 1936 blev der skrevet en sang, som hed “Ih, hvor er det kommunalt”, skrevet af Carl Viggo Meincke, og Poul Sørensen, melodi af Willy Kierulff og sunget første gang i 1936 af en af datidens største revykunstnere Schiøler Linck, i Fønix Revyen, og det er en sang, der vel aldrig har været mere aktuel, end den er i dag.
Prøv at se teksten nederst i klummen, og mange vil nok give mig ret, når de nynner med eller læser den 82 år gamle tekst om, hvordan man skaber sig en karriere indenfor det offentlige, at der ikke er meget nyt under solen…
Tværtimod!
Danmark er blevet et ”djøficeret” land, hvor offentligt ansatte ikke aner deres levende råd, hvis der er ikke er regler, manualer, styringsgrupper og Fandens og hans pumpestok for deres daglige virke.
Og hvis kommunen skal hjælpe ulykkelige mødre og deres småbørn, så skal de allerførst ”klientgøres”, så der er arbejde og regler at følge for den hær af sagsbehandlere, der ikke evner at arbejde på egen hånd!
Et lønligt håb for os i Favrskov er, at vi har en borgmester med ”røv nok i bukserne” til ikke at lade ukrainske mødre og deres småbørn i stikken, men vil handle resolut og uden unødig skelen til lovgrundlag og (formentlig…) økonomi og sørge for den medmenneskelige hjælp, der skal til.
Også selv om det er kommunalt…
Som lovet er her teksten til den omtalte sang:
Ih hvor er det kommunalt
Willy Kierulff | Carl Viggo Meincke | Poul Sørensen
Melodi: Willy Kierulff Tekst: Carl Viggo Meincke og Poul Sørensen
Jeg vil som så mange andre sjunge om en helt:
Heltens navn er ganske simpelt Jensen,
hans bedrifter skete på det kommunale felt,
Jensen hørte til intelligensen.
Hver gang han som barn forbi det stolte rådhus gik,
sa’ han med beundring i sit rene barneblik:
Ih, hvor er det kommunalt!
Der vil jeg med tiden ind og regne galt,
mellem spindelvæv og bøger og papire’
skal jeg sove trygt hver dag fra ni til fire,
der er lønnen nemlig fyrstelig og sliddet minimalt.
Ih, hvor er det splitter kommunalt!
Da der blev en stilling ledig, søgte Jensen den
uden spor eksamen og attester,
det var også unødvendigt, da han simpelthen
kendte en, der kendte en borgmester.
Folk, der havde evner og eksamen, blev vist a’,
Jensen havde ikke den slags skidt, så han fik ja.
Ih, hvor er det kommunalt.
Han fik brev fra byens råd med svar betalt.
Du kan få en prima stilling li’ så stille,
blot du sender kort fra Vridseløselille,
hvorpå både navn og nummer og dit fing ‘raftryk er malt.
Ih, hvor er det splitter kommunalt!
Så fik Jensen andre klæder uden striber på,
snart var alting i den bedste gænge,
i et meget flot kontor sad Jensen højt på strå
og sku’ passe pænt på byens penge.
Jensens foresatte store lån af Jensen fik,
af sin fremtidsstilling ku’ han roligt ta’ bestik.
Ih, hvor er det kommunalt!
Jensen gik omkring og grinede ovalt.
Selvom kasserevisionen den var hem’lig,
gik det hele såre godt, for det var nemlig
Jensen selv, der passed’ på, at Jensen ikke ‘talte galt’.
Ih, hvor er det splitter kommunalt!
Jensen blev en pryd for byens kommunale stand,
ham ku’ ing’n borgmester sige nej til,
pænt og stræbsomt på kommunens vegne handled’ han
med kartofler, kul og koks og speg’sild.
Jensens udsalg fik af alle folk det vidnesbyrd,
det var der de fattige gik hen og købte dyrt.
Ih, hvor er det kommunalt!
Det var rørende og sødt og socialt,
det gav underskud, men det gjorde ikke ‘nået’
for kommunen sku’ da ikke tjene på’et
den gav tilskud pr. kontant og Jensen tjente kolossalt.
Ih, hvor er det splitter kommunalt!
Jensen havde slot med tjenerskab i liberi,
Jensen havde bil med tolv cylindre,
og af elskerinder havde Jensen hele ti,
Jensen kunne ikke nøj’s med mindre.
At han brugte mere end sin løn, ku’ alle se,
men de vise fædre tænkte intet ondt ved det.
Ih, hvor er det kommunalt!
Er borgmestre virk’lig dum’re end normalt?
Hans kontorhold kosted’ hvad nu den slags koster,
men der var dog et par store udgiftsposter:
viskelæder og radervand det løb op til kolossalt.
Ih, hvor er det splitter kommunalt!
Jensen tured’ frem i hen imod en halv snes år
med sit flotte kommunale levned;
men en skønne dag så gik det, som det altid går
med et hæsligt drøn ballonen revned’,
og borgmesteren sa’, at det var rigtignok en skam!
Men han vented’ fjorten dage med at melde ham.
Ih, hvor er det kommunalt!
Han har troet måske, at sagen ku’ bli’ kvalt.
Politiet tog sig dog omsider a’ den,
og vi andre skal nok mærke den på skatten.
Vi bli’r bare pantet ud, til underskuddet er betalt.
Ih, hvor er det splitter kommunalt!
”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af Eigil Jacobsen,
og som oftest både respektløst og unuanceret sætter fokus
på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser,
og hvor navnlig politik og politikere fylder meget.
Både lokalt, regionalt og nationalt.
Hensigten med klummen er at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
