JULEROSEN – OG JULESTJERNEN
Af Kurt Villy Svendsen
For en sikkerheds skyld lader jeg dagens indledningsbillede med kunstneren Carl F. Andersens smukke pige være ledsaget af en julestjerne, for dagens egentlige emne – julerosen (almindelig, hvid julerose også kaldet) eller Helleborus Niger, som de skriftkloge siger, er en farlig krabat.
Men i nisseverdenen, hvor den er yndlingsblomsten, bliver den slet og ret omtalt som Nyserod.
Denne prægtige, sarte og lidt oversete blomst titter frem ved juletid, hvis man er heldig, og da nisser som bekendt æder alt, lige fra mus til grankogler og sorte skovsnegle (hvis der ikke er risengrød med smørklat i nærheden), frembringer julerosen meget kraftige forkølelsestilstande i form af rindende øjne og løbende næser blandt såvel Gammel- som ungnisser. Og så nyser de. Her kan en hybenfrugt godt gå hjem og lægge sig.
Hele julerosens plante er nemlig giftig, lige fra dens sorte jordstængel til den smukke, hvide blomst.
Vi blev som bekendt præsenteret for julerosen på julemærkerne 1909, 1910 og 1911, hvor den dukkede op sammen med de tre barneansigter, men det er alpenissen, der bragte den til Danmark. En laban af en Gammelnisse ved navn Uffe tog en håndfuld juleroser med i sin ransel, da han forlod de kolde, ugæstfri egne i Gofergrabens dybe grøfter på de store højdedrag i Reichenstein-parken ved Gesäuse tæt på Steiermark i Øvre-Østrig, hvor alle nisser i øvrigt går i Lederhosen og bærer mærkelige nissehuer.
Helleborus er julerosens familienavn, hvilket på græsk betyder ”at være forrykt”.
I mange hundrede år troede selv lægevidenskaben og skiftende regenter, at planten kunne bruges til at behandle sindssyge med.
Det kunne den ikke – tværtimod – mange blev endnu mere sindssyge, end de var i forvejen, hvilket man fik første bevis for i Paradisets Have, hvor den voksede, passet af engle, der kaldte den for ”Kærlighedens Rose”.
Men lærte Eva måske noget af det?
Nej nej, nej nej, og resultatet kender vi stadig i nutiden.
Tegnerne, kunstnerne bag vore skønne juelkort, kastede sig over julerosen med en iver, så der kan skabes hele julekortsamlinger udelukkende med blomsten som motiv – i selskab med nisser, børn, grise og andre soldater.
Dagens udvalg kan vi takke Henrik Larsen for, der lader sin lille, troskyldige nisse plukke en buket, som han derefter stolt præsenterer (1910.)
Alfred Schmidt lod en kæk soldat bringe såvel en julerose som et juletræ i potte hjem til sin Mathilde i 1912, og på den dygtige tegner, Helga Teschs motiv fra 1913, prøver storesøster at trøste den bitte, der er væltet med slæden og har tabt sine juleroser.
Måske havde det lille skarn også smagt på den forbudte frugt…?
— — —
Bemærk det utroligt flotte poststempel på indledningsbilledet: Hadsten 22.12.1910.
