Fra fredag d. 3.11. kan du – far eller mor, som er på barsel deltage på en Barsels Bootcamp, sammen med din baby.
David arbejder som fysioterapeut hos vores samarbejdspartner Fysio-shop, og underviser i forvejen på senior hold i Hadsten Motion.
Fra den 3.11. og 7 uger frem, kan du møde David i den anden ende af skalaen, nemlig når han i samarbejde med Hadsten Motion, starter et Bootcamp hold op, for dig som er på barsel – og din baby.
David vil selv have sin datter Mynte på 7 måneder med på campen og de vil begge to deltage aktivt i timerne.
Centerleder Susanne Andreasen siger dog, at hun gerne træder til og hjælper, hvis Mynte synes det bliver for meget med træningen, sammen med far.
Du kan have din baby med i lift, skråstol eller lign. og der vil være plads til både bleskift og ”en lille tår” undervejs, hvis behovet er der.
I vores dejlige cafe, vil der også være mulighed for hygge og en kop gratis te/kaffe efter holdet, som ligger hver fredag fra kl. 10-11.
Bootcampen er gratis for medlemmer med et aktivt medlemskab i Hadsten Motion.
Pris for ikke medlemmer er 500kr, for alle 7 gange.
Vi har 10 pladser på holdet, og tilmelding vil ske efter – først til mølle..
Send en mail til info@hadstenmotion.dk, hvis du vil deltage på holdet.