Da undertegnede takkede ja til at overtage ansvaret for PingvinNyt.dk, som er Favrskovs ældste digitale medie, efter Lars Tofts bortgang for omkring halvandet år siden, var det med den klare målsætning at fortsætte og udbygge PingvinNyt.dk’s læseværdi til gavn for læsere og annoncører.
Med en fremgang i læsertal og modtagere af PingvinNyt.dk’s nyhedsbrev tirsdage og fredage på 80 procent kan vi i al beskedenhed sige, at det er lykkedes.
PingvinNyt.dk er ikke ”kun” et lokalt digitalt medie,selv om vi naturligvis ikke glemmer det lokale stof. Hverken nyhedsmæssigt eller lokale kulturelle begivenheder.
PingvinNyt.dk’s ærinde er først og fremmest at kaste et søgende, oplysende, kritisk, men også kærligt lys på det vigtigste i vores samfund – både det nære og det mere fjerne.
Fordi Favrskov ikke er en ”øde ø” i Danmark, men en del af et helt dansk velfærdssamfund. Hvad der foregår uden for kommunen har oftest også betydning for det, der foregår inden for kommunegrænsen.
Det har derfor stor værdi for PingvinNyt.dk, at Peder Meyhoff har sagt ja til med jævne mellemrum at bidrage til det redaktionelle indholds ”diversitet”.
Peder er pensionist og tidligere lærer på Teknisk Gymnasium. Tidligere medlem af Aarhus Amtsråd, Favrskov Byråd og tidligere folketingskandidat for Enhedslisten. Desuden forfatter til flere bøger. Bosat i det (næsten) økologiske bofællesskab ”Overdrevet” i Hinnerup.
Fremover vil Peders klummer blive bragt under dette artikellogo:
Med venlig hilsen