Af Ellen-Margrethe Jacobsen
Anbefalingerne følger WHO`s og andre internationale anbefalinger, og kan læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
“ Der er stor usikkerhed om og efterspørgsel efter, hvad den gode tommelfingerregel er for et maksimalt tidsforbrug. Det er den efterspørgsel, vi gerne vil imødekomme med de nye råd” siger Niels Sandø, chef for Forebyggelse og ulighed i Sundhedsstyrelsen.
Man ved, at det er vigtigt for vores sundhed og trivsel, at vi har et socialt samvær, er fysisk aktive og får tilstrækkelig søvn, og netop disse områder kan være udfordret ved at bruge for meget tid ved skærmene.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til daglig brug af skærm:
Små børn under to år skal ikke se på skærm, uden at det sker sammen med en voksen.
Børn mellem 2 og 4 år bør højst se på en skærm 1 time dagligt.
Børn og unge op til 17 år bør højst bruge 1-2 timer med en skærm i fritiden – afhængigt af alder.
Der mangler konkret evidens på området, så rådene skal ses som en rettesnor, som kan hjælpe forældre og børn i deres snak om, hvor meget skærmede må bruges i hverdagen.
Tidsbegrænsning kan selvfølgelig ikke forebygge, hvilket indhold børn og unge udsættes for på diverse sites, så da har forældrene også et stort ansvar.
Børn og unges rollemodeller er bl.a forældrene, og man kan ikke køre i bus eller sidde i et venteværelse, uden at de fleste sidder og kigger ned i deres telefoner.
Mest trist bliver jeg, når jeg ser et barn, der forsøger at få kontakt til mor, som sidder og kigger på telefonen, og på et tidspunkt opgiver barnet og kigger med på mors telefon.
Det var så den mor/barn kommunikation!
