Nationen holder vejret i spænding over udfaldet af aftenens fodboldkamp.
”Briten” skal ha’ bank – helst bøllebank – hvis vi skal ”overleve” den indledende runde i den igangværende kamp om europamesterskabet i trillebold. Uafgjort duer ikke. Så er vi afhængige af andres resultater, hvis vi skal videre til knock-out-runden.
Og hvis ”Hjulbens” drenge ikke lever op til danskernes forventninger, men går på banen med gummiben, så får vi alle sammen en dyb kollektiv nedtur. Lige bortset fra de krisepsykologer og selvbestaltede guruer og coaches, der mod klækkelig betaling – naturligvis – vil stå klar til at tilbyde danske klaphatte trøst og mental restituering.
Nederlaget for tre år siden til de engelske ”stiff upperlips” nærmest glemt i dagens anledning.
For tænk sig bare, at vi for 19 år siden den 17. august 2005 skød de selvsamme englændere i sænk med en 4-1 målscore. Det var tider dengang.
Det er stort set allerede glemt, at ”Hjulbens” helte tabte pusten i 2. halveg forleden mod Slovenien.
Men i aften skal det være. ”Briten” skal ned med nakken og ha´en på frakken.
Skal jeg selv se trillebold i aften?
Måske. Eller måske ikke….
Mit blodtryk har ikke godt af al den spænding, så måske skulle jeg pleje mit helbred ved at luske hen i et af byens to brune værtshuse og slappe af med en kold fra kassen. Eller to…
Derhenne hvor filtersmøger og ølglas er kvindagtige – øllet skylles fra flaskehalsen direkte ned i løgnhalsen, mens der spilles Snyd med raflebægerne.
Må det bedste hold vinde i aften…
