Grafik: DIF
Mange gader lå øde hen, når der blev kørt vigtige etaper i Tour de France, og med tre etapesejre og en gul førertrøje øverst på podiet i Paris var det et godt dansk år på de franske veje. Og pænt mange havde samlet sig på Søndergadebakken, da Hadsten Gade Grand Prix blev afviklet torsdag aften.
Men den succes smitter ikke af på østjydernes lyst til selv at sætte sig på jernhesten og melde sig ind i en af de østjyske klubber, fremgår det af TV2OJ.
Siden 2017 har medlemstallet i de østjyske cykelklubber været jævnt dalende. Og lige nu er antallet af medlemmer nede på det laveste niveau siden 2015.
”Jeg kan godt være bekymret over, at der ikke er flere, der søger fællesskabet i foreningerne” -udtalte Tommas Rubæk Amstrup, formand, Hammel Cykle Klub til TV2OJ
I Hammel Cykle Klub har de i flere år ligget konstant på cirka 200 medlemmer.
– Selvfølgelig er jeg ærgerlig over, at der ikke er flere, der har lyst til at cykle sammen med hinanden. Det er jo en personlig sag, men jeg kan godt være bekymret over, at der ikke er flere, der søger fællesskabet i foreningerne, siger formanden for Hammel Cykle Klub, Tommas Rubæk Amstrup.
I Favrskov som helhed er medlemstallet også for nedadgående
Tilbage i 2016 var der 719 registrerede medlemmer af cykelklubber. De seneste 3 år har medlemstallet været stagnerende og i 2022 var der registreret 364 medlemmer:
Grafik: DIF